Annonce
Debat

Debat: Alle disse CO2-regnskaber

Solcellepark ved Oksbøl. Solceller i rækkevis på mark nord for Esbjerg
Annonce

DEBAT: Jordens klima er ved at kollapse. Det ved vi fra udtalelser fra FN's klimapanel. Indlandsisen smelter mere og mere, og også andre steder kan vi se klimaforandringer. Derfor er der hos nogle selvfølgelig en stor forståelse for, at vi skal handle på disse problemer og at vi alle skal gøre en indsats.

Problemet er dog, at det er utroligt svært for os almindelige borgere at vurdere betydningen af forskellige tiltag og de CO2-regnskaber, der kommer frem.

F.eks. når man i en artikel hævder, at færgerne ved overgang til batteridrift har reduceret CO2 udslippet med 97% . Der er den fejl i regnestykket, at man ikke har taget opladningen og fremstillingen af batterier med. Hvor stor er effekten så i forhold til CO2-udslip? Det samme med elbiler: Hvordan ser det ud, hvis man tager fremstillingen af batterier med og installering af ladestationer. Skal elnettet ikke udbygges?

Al alternativ energi kræver ressourcer. Findes der de råstoffer, der skal til for at fremstille f.eks. solceller og batterier. Mon ikke der skal en prioritering til, hvad jordens ressourcer bliver brugt til. Kan løsningerne ikke let ende i et kæmpe råstof ressourceproblem?


Det er godt for klimaet og CO2-udslippet, at vi planter træer. Vi har vi flere gange foreslået, at kommunen får en plan for at plante træer, lad os dog se at komme i gang


Der har i Helsingør kommune været diskussioner om fjernvarmen, afbrænding af flis. Indlæggene får nærmest et fanatisk indhold om man er modstander eller tilhænger. Men det, det hele drejer sig om, er, om der kan fremskaffes flis nok på en bæredygtig måde. Nu står flisværket der og bliver nok stående i lang tid. Så kunne man jo finde ud af, hvor mange træer skal vi plante i kommunen for at være sikker på, at flisværker er CO2 neutrale. I kommunens klimaplan står der, at man ikke satser på at plante træer, da der er masser af skov omkring Helsingør. Men hvis vi har forstået det rigtigt, så har træer en positiv betydning for klimaet, uanset om de står i Helsingør eller i Latinamerika.

Byrådet har vedtaget, at Forsyning Helsingør må investere 200 millioner i et solcelleanlæg. Når et forslag bliver fremlagt med henvisning til klimaet, CO2-reduktioner, virker det som om ingen byrådsmedlemmer tør stille et kritisk spørgsmål. Kun et enkelt byrådsmedlem, Jan Ryberg, Lokaldemokraterne, spurgte: Har FH undersøgt andre tiltag? Han fik det svar: Solceller er en gennemprøvet teknologi og nu var muligheden for at købe grunden i Skibstrup, så FH havde ikke alternative forslag.

Alle andre, der vil investere 200 millioner, ville først sige: Hvad vil vi opnå? Hvilke muligheder er der? Jordvarmeanlæg, der blev tilkoblet fjernvarmen. Hvorfor ikke lave et samarbejde med boligselskaberne og benytte tagene, så inddrager man ikke landbrugsjord, købe sig ind i vindmølleanlæg. Samtidig er det regnestykke, der blev fremlagt for, hvilken reduktion af CO2-udslippet, det ville medføre i kommunen, manglede der, hvilket CO2-udslip anlæggelse af anlægget og fremstillingen af solcellerne medfører. Så det er lidt et politikerregnestykke, man tager, man tager kun det positive med. Ingen byrådsmedlemmer efterspurgte det totale regnskab. Når man hører det vel 30 minutter lange byrådsmøde, det tog at vedtage det projekt, fik vi det indtryk, at flere byrådsmedlemmernes forståelse for forslaget var begrænset.

Det er godt for klimaet og CO2-udslippet, at vi planter træer. Vi har vi flere gange foreslået, at kommunen får en plan for at plante træer, lad os dog se at komme i gang.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce