Annonce
Debat

Debat: Alternativ 5 til Movias nye busforslag

Alternativ 5 til Movias nye busforslagPrivatfoto/tegning
Annonce

DEBAT: God idé med mere "15 minutters drift" på bybusserne i Helsingør.

Men hvorfor nu igen smide busruterne op i luften til almindelig forvirring for brugerne? Og på bekostning af diverse populære forbindelser på kryds og tværs af byen, når man kan nøjes med følgende ændringer, se planen:

801A omlægges til altid at køre syd om Vapnagård og forlænges fra Prøvestenscentret til Espergærde St. ad samme rute som den nuværende 802.

802 bindes sammen med 801A ved Helsingør St. og omdøbes til 802A, i det den får 15 minutters drift ligesom 801A.

802A får endestation ved Prøvestenscentret, hvortil køres ad Klostermosevej-Prøvestensvej og retur mod Helsingør ad Prøvestensvej-Støberivej-Fabriksvej-Klostermosevej.

801Aog 802A kan køres i 15 minutters drift med 8 busser ligesom 801A i Movias forslag.

De øvrige buslinjer er uændrede i forhold til i dag (bortset fra 347).

Servicebusserne 840 og 841 forudsættes nedlagt, ligesom i Movias forslag.

På planen er med tynd blå linje vist hvordan bus 841 eventuelt kan indgå som en forlængelse af linje 803 med 30 minutters drift fra Hellebo Park mod syd ad Gefionsvej-Rønnebær Allé-Hestens Bakke til Prøvestenscentret til fordel for de mange beboere langs denne rute.

Med nærværende "Alternativ 5" sikres gode direkte forbindelser til Prøvestenscentret med 802A og 353 (og eventuelt en ny 841).

Til gengæld gives afkald på A-busbetjening af Snekkersten St. Herved spares køretid, og 801A får en mere strømlinet rute mellem Helsingør St. og Espergærde, end i Movias forslag.

Der er da heller ingen af A-buslinjerne i Ringsted, Roskilde eller Køge, hvis succes Movia henviser til, som er ligeså kringlede som Movias forslag til en ny 801A.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Annonce