Annonce
Debat

Debat: Arbejdet på Julemærkehjemmene bliver misforstået

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

DEBAT: Per Jørgensen skiver under overskriften ”Forgyldt ledelse på Julemærkehjemmene?” et læserbrev i Helsingør Dagblad den 10. oktober 2020. Læserbrevet indeholder en række misforståelser om den måde som arbejdet på Julemærkehjemmene udføres på, som jeg derfor gerne vil rette op på.

Arbejdet med børn på Julemærkehjem er ikke baseret på frivillighed. Gennem de over 100 år som Julemærkehjemmene har eksisteret, har arbejdet på Julemærkehjemmene være udført af fagprofessionelle ansatte medarbejdere, i dag af socialpædagogisk uddannet personale. De medarbejdere skal selvklart have løn og det sker i henhold til gældende overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund.


Arbejdet med børn på Julemærkehjem er ikke baseret på frivillighed. Gennem de over 100 år som Julemærkehjemmene har eksisteret, har arbejdet på Julemærkehjemmene være udført af fagprofessionelle ansatte medarbejdere, i dag af socialpædagogisk uddannet personale


Hvert år hjælper de fem Julemærkehjem i Danmark knap 1000 børn og deres familier. De børn, som kommer på Julemærkehjem, mistrives. De føler sig forkerte, de bliver mobbet, og fællesskaber er noget, de betragter udefra. Det er der ingen børn som fortjener. På Julemærkehjemmene giver vi børnene tydelige rammer, nye fællesskaber og den rigtige blanding af sund mad og motion, leg og bevægelse og det hjælper børnene til at finde deres styrker. De opbygger deres selvværd ved at lære nye måder at se på sig selv og omverdenen på.

Selve opholdet på et Julemærkehjem varer 10 uger, men vi arbejder med familien over et tidsrum på et halvt år, og et samlet ophold koster 79.220 kr. pr. barn. Omkostningerne refererer til den løn som vores medarbejdere skal have, mad til børnene og hvad der ellers skal til af driftsomkostninger, når man driver fem døgninstitutioner. Den samlede drift af de fem Julemærkehjem koster således godt 78 mio. kr. om året. Årligt får de fem Julemærkehjem 3,5 mio. kr. fra det offentlige – resten af midlerne skal vi selv indsamle ind, og her oplever vi stor støtte fra danskerne landet over, hvilket vi dagligt glædes over. Et eksempel er Heidi Niemeier – så jeg vil slutte med at sige Heidi TUSIND TAK for din støtte – den er vi utrolig taknemmelig for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce