Annonce
Debat

Debat: DBU udviser ikke loyalitet

Rolf Vallebo Thorngaard mener ikke, at Landsholdsfodbold er en kommunal opgave, men en privat. Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2020

DEBAT: At Helsingør Byråd overhovedet kan finde på at overveje tiltag, der i millionklassen skal fastholde det danske fodboldlandshold i Helsingør, finder jeg aldeles forrykt.

Fodboldlandsholdet består af en flok unge mennesker, der har for vane med hang til luksustilværelse - intet er godt nok. De vil have ægte græstæppe, ordentlige omklædningsfaciliteter, ophold på lækre hoteller langs Øresunds kyst og så videre, selvom det for de flestes vedkommende, er spartansk med spilletid i deres klubber.


Kort sagt; Hertil og ikke længere. What you see, is what you get. Længere er den ikke, DBU. Ved siden af hovedkvarteret i DBU ligger intet mindre end Brøndby Stadion - hvad er der galt med det? Hotelovernatninger - hvis intet mindre kan gøre det - kan nok findes i nærheden.


Mange mener, at flere landsholdsspillere har sat brændemærker på udskiftningsbænkene rundt omkring i Europa, fordi de ikke får spilletid, men luksuriøst skal det være, når andre skal finansiere deres kortvarige ophold i Danmark forud for landskampene.

DBU er en organisation, der på ingen måder viser loyalitet overfor deres samarbejdspartnere eller dem, som lægger græstæppe til landsholdets forberedelser - i dette tilfælde Helsingør Kommune og Byrådet. Gør man ikke som DBU ønsker, så kommer man i "Bad Standing", og hele set-up'et flyttes til en anden lokation.

I øjeblikket truer DBU med at rykke til Midtjylland, hvis ikke Helsingør Kommune, giver hvad der står på ordresedlen. Det oplevede man i Vedbæk, hvor landsholdet i flere årtier havde fast base, men loyalitet er et ord, som DBU ikke kender til. Nu er det Helsingør, som skal finansiere landsholdets nye træningsfaciliteter og mere vil uden tvivl komme til, hvis ikke man gør, som DBU ønsker.

Kort sagt; Hertil og ikke længere. What you see, is what you get. Længere er den ikke, DBU. Ved siden af hovedkvarteret i DBU ligger intet mindre end Brøndby Stadion - hvad er der galt med det? Hotelovernatninger - hvis intet mindre kan gøre det - kan nok findes i nærheden.

Det danske kvindelandshold i fodbold, har målt på resultater faktisk mere succes end herrelandsholdet, selvom de måske får stillet ringere forhold til rådighed i forbindelse med landskampe.

Landsholdsfodbold er ikke en kommunal opgave, men privat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce