Annonce
Debat

Debat: Det er en vederstyggelighed for øjet

Foto: Lars Johannessen
Annonce

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Er du interesseret i at dele din mening, kan du sende et indlæg til os på debat@hdnet.dk.

Helsingør Dagblads nye chefredaktør, Peter Hagmund-Hansen, opfordrede i onsdagens avis læserne til at ringe ham op i går torsdag, da han gerne ville høre din og min mening om, hvordan vi alle kunne få et bedre Helsingør Dagblad.

Jeg overvejede selv at ringe, men opgav, og er sikker på, at der kom andre brugbare input.

Havde jeg fået kontakt, ville min væsentligste kritik dreje sig om den side som Dagbladet altid fejlagtigt har kaldt Debat.

Der er ikke tale om et debatforum, men meningstilkendegivelser fra personer, som har påtaget sig, at holde læserne opdaterede på deres holdninger og meninger til mere eller mindre ligegyldige spørgsmål.

Dette er almindeligvis ganske harmløst, og stort set uden effekt, som for eksempel, da Kommunen forbød Liden Kirsten og alle andre kommunalt ansatte at tage en smøg i deres pauser, også selvom man arbejdede fra hjemmearbejdsplads.

Men nu har dette selvvalgte forum, som Dagbladets forlængede arm, fået karakter af en folkedomstol, hvor de skal tage stilling til, om det er i orden, at en lokal fuglepark trodser et forbud og åbner for gæster.

Jeg har ikke talt dommerstemmerne op, men folkedomstole sammensat af den del af befolkningen, der har mest på sinde, er ikke en retsstat værdigt.

Jeg har ikke megen viden om avisproduktion, men disse sider er en vederstyggelighed for øjet. Magen til hæslig kollage skal man heldigvis lede længe efter.

Man kommer til at tænke på det gode råd om, hvis du vågner om morgenen og ligner dit pasfoto, må du gerne lægge dig igen.

Med stor tak til alle involverede i redningen af Helsingør Dagblad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Sport

Bagom Bolden: Formentlig ikke set bedre

Annonce