Annonce
Danmark

Debat: Dommedag udeblev - Storbritanniens økonomi klarer sig uventet godt efter brexit

Jørgen D. Siemonsen. privatfoto

Debat: Lørdag markerer brexits første 100 dage. Storbritanniens medlemskab af EU udløb som bekendt endegyldigt den 31. december efter en overgangsperiode og fire års tovtrækkeri og udmattende forhandlinger.

Boris Johnson udtalte i den forbindelse: "Med denne aftale bliver vi en venlig nabo, den bedste ven og allierede EU kunne ønske sig.” Johnson tilføjede, at UK’s udenrigsøkonomi hurtigt ville “komme op i omdrejninger” med indgåelse af en række nye handelsaftaler rundt omkring i verden.

Lad os først se på, hvorledes UK’s økonomi rent faktisk har klaret sig de første 100 dage: Det er den almindelige vurdering, at UK’s makroøkonomiske vækstpotentiale er styrket og kommet uventet godt fra start i takt med den vellykkede udrulning af coronavaccinationer og udsigterne til snarlige genåbninger.

Ifølge de seneste internationale opgørelser tirsdag indtager UK den europæiske førsteplads med en vaccinationsrate på 54 procent. Danmark ligger på en 8. plads med godt 20 procent, medens Tyskland er nede som nr .23 med 17 procent - eller under en tredjedel af UK’s. Den tyske bundplacering forklares af flere eksperter med, at Tyskland generelt er “underdigitaliseret” og derfor ikke formår at tilsikre en effektiv udrulning og hurtig nok efterfølgende genåbning.


Alt i alt tegner udsigterne for den britiske økonomi på kort og mellemlang sigt sig således uventet godt. Og dette især på baggrund af de “dommedags”-profetier, der ellers lød umiddelbart forud for Brexit for få måneder siden, hvor katastrofescenarier stod i kø.


Det formår UK og Boris Johnson derimod: Under en pressekonference mandag fremlagde Johnson en ny køreplan, der bl.a. åbner mulighed for ophævelse af de fleste restriktioner fra 21. juni, dersom smittesituationen altså tillader. Desuden en plan for udlandsrejser efter 17. maj og evt. udstedelse af vaccinationspas fra juni.

Planen forekommer realistisk og forsvarlig, og den blev gennemgående godt modtaget i UK. Hvis smittetallene ellers kan holdes i ave, tegner det lovende for den britiske økonomi på kort og mellemlang sigt.

Ifølge den seneste OECD Economic Outlook rapport fra marts er der i år udsigt til en vækst i UK på 5,1 procent og 4,7 procent i 2022. USA - som også er i spidsen med vaccineudrulningen - er de tilsvarende tal 6,5 og 4,1 procent, medens Tyskland er helt nede på 3,0 og 3,7 procent. Også her peger OECD på den langsommelige tyske vaccineudrulning. For Danmarks vedkommende er tallene opgjort til 2,9 og 2,8 procent - pænt men noget under EU-gennemsnittet på 3,9 procent. Forskellen forklares med den relativt “milde danske nedtur” i 2020.

IMF har tirsdag offentliggjort en første kvartalsanalyse, som forudser den højeste globale vækstrate siden 1973. Med hele 6 procent er forventningerne opjusteret betydeligt og tilskrives vaccineudrulningen og de gigantiske økonomiske hjælpepakker.

Også her tildeles UK pæne karakterer. Der peges desuden på, at UK alt andet lige har gode muligheder for at opretholde sin position på eksportmarkederne med indgåelse af en lang række handelsaftaler indenfor det seneste års tid.

Ifølge det britiske statistiske kontor havde UK ultimo 2020 nemlig indgået 36 handelsaftaler med i alt 95 lande - herunder de 27 EU-lande. Men tillige adskillige nye og/eller forlængelse af gamle aftaler med bl.a. Japan, Sydkorea, Canada, Schweitz, Israel, Norge, Island og Færøerne. En omfattende handelsaftale med USA skal også være undervejs. Biden lægger vægt på at bevare et tæt forhold til UK, som er USA’s nærmeste allierede i NATO, FN og andre internationale fora.

På samhandelsområdet udgjorde UK’s eksport til EU i fjor 43 procent, medens importen fra EU var 51 procent. USA er fortsat UK’s største eksportmarked - omkring dobbelt så stort som Tyskland. Herefter følger Frankrig, Holland og Irland. Bemærkelsesværdigt at de fire nordiske lande tilsammen faktisk ville være UK’s tredje største eksportmarked og dermed større end Frankrig. Danmark er nr. 22 for UK’s eksport, medens UK er Danmarks tredje største eksportmarked. Den danske eksport til UK skaber omkring 75.000 arbejdspladser.

Handel med finansielle tjenesteydelser tillægger IMF særligt gunstigt vækstpotentiale for UK. Mere end 100.000 mia. kroner i hjælpepakker og andre former for finanspolitisk stimulans forventes ydet rundtom i verden i år og næste år. Og netop disse enorme kapitalstrømme ventes at komme den britiske økonomi til gode. I forvejen skaber finanssektoren flere millioner arbejdspladser i UK - herunder ikke mindst i London. Det drejer sig især om institutionel- og private banking, kapitalfonde samt finansielle serviceydelser. London er faktisk (stadig) et af verdens største kapitalmarkeder og børscentre for aktier, obligationer, valuta, råvarer, ædle metaller og finansielle derivater.

Hertil kommer Londons dominerende position indenfor international forsikring, reassurance samt shipping og handel - områder med betydelig vækstpotentiale under det forestående kraftige globale opsving i verdenshandlen. Disse gunstige udsigter er da også allerede slået igennem på de internationale aktiemarkeder, hvor London på linje med New York i dag ligger 5-10 procent højere end ved årsskiftet og nærmer sig rekordniveauer.

Alt i alt tegner udsigterne for den britiske økonomi på kort og mellemlang sigt sig således uventet godt. Og dette især på baggrund af de “dommedags”-profetier, der ellers lød umiddelbart forud for Brexit for få måneder siden, hvor katastrofescenarier stod i kø. UK godkendte hurtigt vaccinerne, gik resolut i gang med udrulningen og ligger nu tilsyneladende temmelig “lunt i (op)svinget”. Men ud over vaccine og finansydelser har UK også andre “tunge” positioner at gøre godt med: Storbritannien er trods alt stadig verdens femte største økonomi, fjerde største militærmagt og moderland for Commonwealth’s 54 medlemslande og 2,4 mia. indbyggere - de fleste sågar med Dronning Elizabeth II som statsoverhoved.

Men selvom det i dag ser ud til, at UK har givet EU “baghjul” i både vækst og vaccineudrulning, kan man formentlig først udpege en egentlig vinder af “Brexit-slaget “ over en årrække på 5-10 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce