Annonce
Danmark

Debat: Er DU klar til at tage samtalen med et barn i sorg?

Annonce

Debat: Vi stiller spørgsmålstegn ved, om vi som pædagogstuderende modtager fyldestgørende undervisning om sorg. Undervisning om sorg blandt børn og unge er en mangelvare på pædagoguddannelsen.

Dette indikerer en ny undersøgelse, “Når små børn sørger” foretaget af Martin Lytje fra Kræftens Bekæmpelse, hvor 603 daginstitutioner er blevet spurgt. Det viser sig, at hele 59 % af lederne mener, at deres pædagoger ikke er godt nok rustet til at håndtere børn og familier i sorg, gennem deres uddannelsesmæssige baggrund. Derudover mener hele 95 %, af daginstitutionslederne, at læring om sorg og krise bør være en del af pensum på pædagoguddannelsen.

Viden og forskning på området er tilgængeligt, derfor kan vi ikke tillade os at overse det, og alle pædagogstuderende i Danmark bør efterspørge den viden i undervisningen. Lytje kan nikke genkendende til vigtigheden i, at sorg bliver en fast del af pensum.

Vi har interviewet voksne, som har mistet en forælder, da de var barn, hvor flere udtrykte, at de oplevede at stå alene med deres følelser. To af de sorgramte udtaler: “Det er frygteligt lige meget, hvilken alder man har, ikke at blive hørt, set, mærket osv. i sit tab og sorg.” “Jeg fik i en tidlig alder en idé om, at det var min skyld, min far døde, og følte stor skam.”

De udvalgte citater er i tråd med nyere forskning fra The Lancet: Trajectories of childhood adversity and mortality in early adulthood, som viser, at børn der vokser op med gentagne store belastninger, har en øget risiko for tidligere død. Faren øges ved akkumuleringen af faktorer. Sættes der tal på, drejer det sig om 35.000 danske børn. De børn har 4,5 gange større risiko for at dø inden de fylder 36 år, end børn der ikke har haft disse belastninger.

Faren ved, at vi som pædagoger ikke har viden om sorg, er bl.a., at vi uhensigtsmæssigt afleder børnenes opmærksomhed fra sorgen, da vi føler afmagt og usikkerhed omkring emnet i praksis. Som et voksent barn af sorgen udtrykker: “Dengang jeg mistede min mor, talte man ikke med børnene. Mit dyrebareste råd; tal åbent, ærligt og støt barnet, ikke kun i nuet men laaaangt ud i fremtiden!”. Fortielsen har baggrund i ønsket om at skåne barnet, men tavsheden fritager ikke børn i at føle sorg, den lader dem i ensomhed. Kun ved initiativ fra de enkelte lektorer, kan man være heldig at modtage undervisning om sorg.

Den manglende prioritering af sorg i uddannelsens bekendtgørelse er problematisk, og vores påstand er, at det i sidste ende har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Hvis der ikke bliver taget hånd om sorgen, kan dette medføre forringet livskvalitet.

Bekendtgørelse er politisk bestemt. Derfor har vi rettet henvendelse til uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen. Hun udtrykker “Det gør selvfølgelig indtryk på mig, at så mange institutionsledere ikke mener, at deres personale er godt nok rustet til at håndtere børn og familier i sorg. Det er ikke godt nok”. Hun skriver ligeledes, at der frem mod sommeren 2021 er et større evalueringsarbejde i gang for at styrke pædagoguddannelsen. Ministeriet vil tage vores bidrag med til videre arbejde, og ønsket om sorg på pensum håber vi bliver en realitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Espergærde

Dusinvis af blomster til minde om afdød elev: - Helt ubeskriveligt at et ungt menneske mister livet

Annonce