Annonce
Debat

Debat: Et museumsvæsen i opløsning

Stemningsbillede fra et Sundtoldsmarked i Helsingør.Foto: Lars Johannesen
Annonce

DEBAT: Som tidligere og mangeårig formand for Helsingør Museumsforening, formand for Værftsmuseets følgegruppe og nuværende formand for Foreningen Skibsklarerergården, har jeg med både sorg og undren læst om den seneste udvikling omkring det kommunale museumsvæsen.

Helsingør er begunstiget med en enestående historie og et utal af spændende seværdigheder af både lokal, national og global interesse. Det er der mange andre kommuner, der misunder os. Lokalt er der også historisk set kæmpe opbakning fra frivillige for at formidle denne historie. Men det ser i stigende grad ud til, at historieløse politikere og deres embedsværk ikke har den samme forståelse for kommunens kvaliteter og muligheder.

Det har ført til den nuværende situation, hvor stort set alle museumsmedarbejdere med faglig baggrund enten er gået eller er blevet gået. Med det resultat, at de lokale museer i en lang periode har været uden reel ledelse og det betyder, at de mange hundrede ildsjæle i form af frivillige medarbejdere er blevet tvunget til at sejle i deres egen sø.

Det er uholdbart, for selv om de frivillige sagtens kan klare de daglige opgaver som formidling og lignende, så står de i en håbløs situation, når de ikke ved, hvor ledelsen - herunder det kommunale system - vil hen, og om der er økonomisk opbakning. Det kræver i bedste fald en koordinator, og en smule interesse fra de kommunale politikere og medarbejderes side.

Et vigtigt spørgsmål trænger sig naturligvis også på. Vil man beholde de nuværende museumsafdelinger og er det kun Flynderupgård Museet, der skal tages ud af ligningen.


Vil man beholde de nuværende museumsafdelinger og er det kun Flynderupgård Museet, der skal tages ud af ligningen.


Den usikkerhed er noget, som de frivillige på Værftsmuseet har oplevet - ikke mindst inden for det seneste års tid, hvor der ganske vist på papiret har været tilknyttet et par fagmedarbejdere, men hvor disse har haft deres tanker og interesser alle andre steder henne - inden de søgte andre og mere frodige græsgange.

På lignende måde er de mange hundrede frivillige på Skibsklarerergården og omkring Sundtoldmarkedet blevet holdt hen i uvished om fremtiden.

Nu får vi forhåbentlig i løbet af de nærmeste uger en ny museumschef. Jeg håber, at vedkommende er blevet gjort opmærksom på, hvad det er for en Sisyfos-opgave, der venter, og jeg håber på, at det er en person m/k, der har format til at matche de kommunale politikere og forvaltningen på samme måde, som det er lykkedes Kulturværftets chef Michael Fock med stor og økonomisk succes.

Og jeg håber også, at det er en person, der forstår, at det kommunale museumsvæsen - og en række andre opgaver - ikke kan løses uden en skare af frivillige ildsjæle, der ikke kræver ussel mammon, men bare lidt respekt og anerkendelse af og til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Taget på fersk gerning: Tre anholdt for tyveri mod varebiler

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce