Annonce
Debat

Debat: Facebook er som skabt til debat

Rasmus Ricki Christensen mener at, "det smukke ved Facebook burde netop være, at alle kan mødes om at dele og debattere stort og småt inden for rammerne af dansk lovgivning og ytringsfriheden."Foto: Martin Keene/PA Wire

DEBAT: ”Facebook blev ikke skabt til debat,” skriver Helsingør Dagblads redaktør Josephine Vedel på lederplads som kommentar til Ulla Kokfelts nylige indlæg om censur på Facebook. Facebooks gode tone drukner i en grim og hadefuld debat fra mennesker, ”som har holdninger, der enten er islamkritiske eller ekstreme på en anden måde”, må man forstå. Jeg tager mig til hovedet over redaktørens eklatante mangel på forståelse for moderne medier.


At Facebook som så mange andre virksomheder har udviklet sig bør derfor ikke overraske. Uden udvikling ville Nokia stadig producere gummistøvler og Samsung sælge nudler, i stedet for mobiltelefoner.


Når et dynamisk samfund udvikler sig, sker det i en symbiose med dets borgere og virksomheder. Det samme gælder Facebook, der har udviklet sig fra en slags blå bog til et socialt medie, som alle politikere bruger til at nå ud med deres budskaber. Facebook har været en gevinst for det repræsentative demokrati, fordi afstanden mellem politikere og borgere er blevet kortere. For et nyt parti som Nye Borgerlige, der ikke har haft en årelang tradition med partistøtte og mediebevågenhed, har Facebook været essentiel for at nå ud til vælgerne. At Facebook som så mange andre virksomheder har udviklet sig bør derfor ikke overraske. Uden udvikling ville Nokia stadig producere gummistøvler og Samsung sælge nudler, i stedet for mobiltelefoner.

Private virksomheder har lov til at censurere indhold. Ideen til det Facebook-censur vi nu er vidne til, er dog ikke groet i Mark Zuckerbergs baghave, men skabt efter pres fra EU og Angela Merkel i 2016, og den rammer højrefløjen i langt i højere grad end venstrefløjen. Dagbladets redaktør fremfører, at Ulla Kokfelt og Nye Borgerlige så bør søge væk fra Facebook. Men er der reelt noget direkte alternativ til Facebook, når selv Google har fejlet i forsøget.

Det smukke ved Facebook burde netop være, at alle kan mødes om at dele og debattere stort og småt inden for rammerne af dansk lovgivning og ytringsfriheden. Dette er imidlertid ikke længere muligt takket være EU, hvilket vi nu kan konkludere, at redaktøren på Helsingør Dagblad har det ganske fint med. Det er skræmmende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Debat

Debat: Sommerens cykelløb

Annonce