Annonce
Danmark

Debat: Fair løn nu - ikke flere dårlige undskyldninger og udenomssnak

Debat: 65.000 mennesker har skrevet under på borgerforslaget, som vil gøre op med reformen af tjenestemandsloven fra 1969. Det er den reform, som placerede typiske kvindefag i bunden af lønhierarkiet. SF stemmer for borgerforslaget, når det kommer til afstemning i Folketinget.

Jeg er imponeret af de nye faglige bevægelser, som spirer frem i forårssolen overalt i landet. ”Nok er nok” lyder det fra selvbevidste offentligt ansatte, som ikke lader sig nøje med magiske strygninger, patetiske bortforklaringer og en sang fra de varme lande. Diskrimination på baggrund af køn er sat på dagsordenen. Tak til alle fagligt aktive, både på arbejdspladserne, i bevægelsen ”Slut med 1969” og i fagforbundene.

Karsten Hønge

Det er klart, at en bygning, som hviler på et skævt fundament, aldrig bliver rar at bo i. Jeg arbejdede i mange år som tømrersvend og kan bekræfte, at det går galt, når håndværkere bygger videre på et skævt underlag.

Annonce

Overenskomsthåndværkerne har en svær opgave med at rejse et sundt hus oven på det skrammel af et skævt fundament, som politikerne støbte for 50 år siden. Derfor er det Folketingets ansvar, at rydde grunden, og give parterne på det offentlige arbejdsmarked mulighed for en frisk start.

Det er klart, at en del af arvesynden kan spores tilbage til 1969. Jeg mener dog samtidig, at reformen nogle gange bliver tillagt større betydning, end den sagligt set kan bære.


Overenskomst-håndværkerne har en svær opgave med at rejse et sundt hus oven på det skrammel af et skævt fundament, som politikerne støbte for 50 år siden.

Fra debatindlægget


Det hører nemlig med til billedet, at medlemmerne af fagforeningerne i årtier har vedtaget overenskomster, som bygger på det gamle fundament. Ondt er blevet værre gennem skæv fordeling af lønstigninger i procenter i stedet for faste kronebeløb. Altså mest til de højestlønnede, og mindst til fagene i bunden af lønhierarkiet. Beslutningerne skubbede jo hver gang den skæve bygning endnu mere ud af balance. Det ansvar ligger hos arbejdsgiverne og fagforbundene.

Det er flot, at den samlede fagbevægelse står bag forslaget om en ”lønkomité”. Det kan hjælpe den nuværende konkrete situation om sygeplejerskernes overenskomst videre, men rummer også kimen til fremtidige løsninger. Ikke en syltekrukke, men en hurtigtarbejdende komité, som skal blotlægge de nuværende strukturer og aflønninger både internt mellem offentligt ansatte og i forhold til lønningerne i private erhverv.

SF følger denne sag helt til dørs og ønsker al mulig succes for både fagforbund og de mange aktive, som bare har fået nok! Jeg forstår udmærket, at offentligt ansatte ikke orker flere dårlige undskyldninger og udenomssnak. Fortsæt kampen, også for et bedre arbejdsmiljø, inddragelse af folkene på gulvet og tillid og anerkendelse i dagligdagen.

På kant-skribenter

På kant-klummerne skrives på skift af MEP Morten Helveg Petersen (R); MF Karsten Hønge (SF); fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen; lektor og forfatter Mikael Busch; forfatter og journalist Svend Løbner; Balance Danmark-formand Kim Ruberg; præst, folketingskandidat og byrådsmedlem i Aabenraa Rasmus Elkjær Larsen (K); erhvervspædagog og stifter af Mand & Bil Mikael K. Bjerre; byrådsmedlem i Horsens Lisbeth Torfing (EL) samt folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland Nanna Bonde (SF).

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Sæt nu turbo på ældreboligerne

Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Danmark

Hvad er værst - laks eller ost? Vi behøver hjælp til at handle klimavenligt

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Annonce