Annonce
Debat

Debat: Forklaring på affaldsøkonomi

Genrebilleder af renovation, skraldespande, affaldssortering. Onsdag 13. januar 2021. Foto: Mads Dalegaard

DEBAT: Lars Hebsgaard (LH) spørger i et læserbrev ind til en række forhold i Forsyning Helsingørs økonomi og prisen på affaldsgebyret. Jeg synes jo egentlig, at vi har svaret på disse spørgsmål - flere gange - her i avisen, men jeg gør det gerne igen.


Vi mener, at der er tale om en serviceforbedring, når borgerne nu direkte ved husstanden kan give et grønt samfundsbidrag ved at udsortere langt mere affald til genanvendelse. Nogle ser det måske ikke som en serviceforbedring - men det er jo et valg, hver borger må gøre op med sig selv.


Annonce

LH ønsker en oversigt, der viser, at Forsyning Helsingørs pris er konkurrencedygtig sammenlignet med tilsvarende kommuner. Oversigten kan LH finde på kommunens hjemmeside i referatet til Byrådets behandling af sagen den 25. januar 2021. Her kan man se, at niveauet på vores affaldsgebyr ligger pænt i midten sammenlignet med andre nordsjællandske kommuner.

Samme sted kan LH læse om baggrunden for prisstigningen på affaldsgebyret - og få vished om, at en kombination af forskellige faktorer ligger bag. Herunder udgifter til indførsel af de nye indsamlingsordninger, prisstigninger på affaldsbehandling og ekstraudgifter ved at drive både den gamle og nye ordning samtidig. Man kan også læse, at hjemtagningen af renovationskørslen faktisk har medført besparelser i forhold til at have benyttet de indkomne tilbud på opgaven. Hermed skulle denne misforståelse være ryddet af vejen - senest fremført den 10. april af Anne-Marie Høberg.

Økonomien bag affaldsordningerne er nonprofit, og kun nødvendige omkostninger må indregnes som det fremgår af miljølovgivningen. Der kan således være overskud eller underskud fra tidligere år, som skal udlignes. I året 2020 er der indarbejdet en afvikling af tidligere års overskud, hvilket har medført en lavere stigning i affaldsgebyret for 2020, end det ellers havde været tilfældet.

Når Forsyning Helsingør aflægger regnskab for affaldsordningerne bliver dette revideret af selskabets revisor, og når affaldsgebyret skal godkendes af byrådet, er dette forud for den politiske behandling gennemgået af kommunens revision. Der er således lagt mange bestræbelser i at sikre, at alt er, som det skal være.

Det koster penge fremover at skulle indsamle 10 forskellige affaldsfraktioner fremfor at hente en pose blandet dagrenovation. Og det er nu et lovkrav. Omkostningen til flere affaldsbeholdere og for eksempel bioposer er, i modsætning til før, indeholdt i affaldsgebyret.

Vi mener, at der er tale om en serviceforbedring, når borgerne nu direkte ved husstanden kan give et grønt samfundsbidrag ved at udsortere langt mere affald til genanvendelse. Nogle ser det måske ikke som en serviceforbedring - men det er jo et valg, hver borger må gøre op med sig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Debat

Debat: En tiltrængt pause med færgen

Annonce