Annonce
Debat

Debat: Jorden er flad

Jens Fage-Pedersen, Helsingør hørte Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen i to radioudsendelser, onsdag den 25. februar. Han fortæller, at i begge udsendelser forsøger programværterne forsøger at få et svar på hvor mange covid-19 smittede Venstre vil acceptere.Foto: Ritzau Scanpix

DEBAT: Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, deltog i dag, onsdag den 25. februar, i to radioudsendelser, Slotsholmen og P1 debat.

I begge udsendelser prøver programværterne at få et svar på hvor mange covid-19 smittede Venstre vil acceptere. Det i forbindelse med Venstres ønske om en langt større genåbning, end flertallet i Folketinget vil være med til.


Annonce

Så det er lige før, at det næste, jeg forventer at høre fra Venstre er: At Trump har været en stor gevinst for covid-19 bekæmpelsen i USA og at jorden er flad.


Jeg ventede naturligvis spændt på Venstres svar. Men Venstres ordfører undgik fuldstændigt at svare på de seriøse spørgsmål. Han overhørte helt klart spørgsmålene, men kom i stedet for hele tiden med en gentagende talestrøm for at overdøve programværten.

På intet tidspunkt fortalte Venstres ordfører hvor mange smittede Venstre vil acceptere og hvad Venstre vil gøre, hvis hospitalerne bliver overfyldt med covid-19 patienter. Tværtimod, det eneste der fremgik af hans svar var, at han ikke troede på eksperternes og embedsmændenes beregninger. Og flere gange hørte jeg hans højlydte latter, når han blev foreholdt, hvordan eksperterne var kommet frem til deres resultater.

Nu er det ikke første gang, at Venstre nægter at lytte til eksperter, og de embedsmænd som er godt inde i tingene. I 0'erne under den Venstreledede regering var der en Venstre skatteminister, som undlod at reagere på højt placerede embedsmænd i SKAT. Embedmænd som utallige gange advarede om, at udbetalingerne af refusion af aktieskat til påståede udenlandske investorer var et rent ta’ selv bord, som SKAT ikke kunne kontrollere. En manglende lydhørhed, som indtil nu har kostet os danske skatteydere et tocifret milliard beløb, i udenlandsk valuta.

Samme Venstre skatteminister igangsatte også, på trods af adskillige advarsler fra folk, selv Venstre folk, som var godt inde i tingene, en stor fyringsrunde i SKAT, og i blind naivitet troede på, at et fremtidigt EDB-system kunne erstatte de afskedigede medarbejdere. Et ideologisk korstog, der indtil nu har kostet os skatteydere et trecifret milliard beløb, mere end 20.000 kroner for hver eneste dansker fra spæd til olding.”

Jeg havde forventet, at Danmarks, indtil videre, største borgerlige parti, ville være mere seriøs og tage ved lære af fortiden, men desværre er der ikke meget der tyder på det, tværtimod.

Så det er lige før, at det næste, jeg forventer at høre fra Venstre er: At Trump har været en stor gevinst for covid-19 bekæmpelsen i USA, og at jorden er flad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce