Annonce
Danmark

Debat: Klimaomstilling - får vi mon et fremtidssikret landbrug i Danmark?

Illustration: Gert Ejton

Vi ved ikke, hvorfor hverken landbrugets top eller Danmarks politiske ledelse kan forestille sig, at dansk landbrug kan være anderledes, end det er i dag. Det løber os koldt ned ad ryggen, når landbrugserhvervet omtales som noget evigt og urokkeligt - som en nødvendig vækst- og effektivitetsmaskine, der ikke kan bremses eller skifte spor.

På den ene side fremstilles et erhverv, som med sin eksport ”tjener penge til Danmark”, på den anden side et erhverv, der er selve bastionen imod den affolkning af udkantsdanmark, som vi må forstå, vil være resultatet, hvis der stilles krav om klimatilpasninger til landbruget.

Det skyldes helt sikkert et kompleks af mange faktorer, som vi slet ikke kan overskue. Lad os alligevel nævne nogle af de paradokser, der springer i øjnene:

Annonce

STRUKTUR OG ØKONOMI: Mange små landbrugsbedrifter er blevet til få storbedrifter. Antallet af bedrifter er styrtdykket med 70 procent på 40 år. Marker er lagt sammen til store enheder med brug for endnu større maskiner - og med mere gæld til følge for den moderne landbruger.

Dansk landbrug er forgældet og afhængigt af EU-støtte. Så det er indlysende, at det er ekstremt svært for den enkelte landbruger at lægge om til en mindre klimabelastende drift. Og derfor skulle man tro, at landbrugsorganisationerne så det som deres opgave at finde løsninger ved for eksempel at interessere sig for græsrodsinitiativer som Andelsgaarde.dk - en forening, der opkøber små landbrug og bortforpagter dem til unge landbrugere.

BESKÆFTIGELSE OG BEFOLKNING: Forandringerne fra mange små til få store bedrifter har ført til, at færre og færre bønder har kunnet drive landbrug. Jorden er samlet på færre og færre ejere. Affolkningen af landdistrikterne og de manglende jobmuligheder skyldes altså langt hen ad vejen den effektivisering af landbruget, som er sket i de seneste 40 år. En effektivisering, som landbrugets top for enhver pris vil fortsætte og samtidig hævder er selve forsvaret imod affolkning.

KØD OG FODER: Danmark producerer 16-18 millioner slagtesvin om året. Knap to millioner ton svinekød eksporteres årligt. Danskerne spiser selv omkring 170.000 ton svinekød om året. Eksportandelen overstiger altså langt danskernes eget forbrug.

Kødproduktion betyder, at 80 procent af det dyrkede areal (som lægger beslag på hele 60 procent af Danmarks areal) bruges til at producere foder til svin, køer og fjerkræ. Den hjemlige produktion er imidlertid ikke tilstrækkelig, så dertil kommer import af soja og majs fra blandt andet Sydamerika og udledning af yderligere syv millioner ton CO2. I forvejen er den samlede indenlandske udledning fra dansk landbrug cirka 12 millioner ton om året.

GRØNTSAGER OG FRUGT: Kun 11 procent af det dyrkede areal bruges til at dyrke grøntsager til menneskeføde. Interessant nok kræver produktion af grøntsager til mennesker mindre kapital og mere arbejdskraft end foder til dyr. Tyg lige drøv på den, når argumentet om de truede arbejdspladser trækkes frem igen.

Siden 1970’erne er antallet af danske frugtplantager faldet fra cirka 1500 til cirka 300. I 2018 produceredes 32.500 ton danske æbler, vi importerede 52.000 ton. Sammenlagt cirka svarende til den danske æblehøst i 1977.

Når landbruget selv og interesseorganisationer i relaterede brancher advarer imod at stille klimakrav til landbruget med argumenter om, at det skader beskæftigelsen, er det altså en sandhed med modifikationer. For et landbrug med en højere andel primærproduktion af menneskeføde - altså grøntsager og frugt - kræver faktisk flere medarbejdere og færre penge til investeringer.

EN POLITISK BERØRINGSANGST: Men hvorfor er det så svært for politikerne at forstå, at det er nødvendigt at omlægge dansk landbrug til et landbrug, som er afbalanceret i forhold til mennesker og natur? At det er på tide med et opgør med overproduktion og overforbrug af klodens ressourcer - især på vores breddegrader? At omstilling til et klimaneutralt samfund betyder, at vi må afstå noget, vi hidtil har taget for givet? At det SKAL være ”dyrere at være dansker”?.

En ansvarlig regering stiller krav til landbrugstoppen om at finde løsninger, der leverer konkrete CO2-reduktioner på kort sigt og med en langsigtet omlægning for øje, i stedet for at love teknologiske fix, som måske senere kan trylle landbrugets klimaaftryk bort og skubbe yderligere på en vækstorienteret sektor efter devisen: Når løsningen har et forretningspotentiale, er den interessant. Hvilket desværre er det triste indtryk, som vi undrende står tilbage med.


En ansvarlig regering stiller krav til landbrugstoppen om at finde løsninger, der leverer konkrete CO2-reduktioner på kort sigt og med en langsigtet omlægning for øje.


Vi vil derfor indtrængende opfordre politikerne til at fremlægge følgende punkter for landbrugstoppen:

Import af foder forbydes. Areal til foderproduktion reduceres. Det giver areal til menneskemad og sætter en naturlig grænse for husdyrproduktionen. Arbejdspladser flyttes fra slagterier til frilandsgartnerier. Lavbundsjorder udtages af produktion. Levende hegn i markskel retableres, så de bidrager til biodiversitet og giver mennesker adgang til kultur- og naturlandskaber, som sættes i relief af det dyrkede land.

POLITIKERE OG LANDBRUGSORGANISATIONER: Det er nu, I skal vælge side! Sat på spidsen står valget imellem et ægte grønt og afbalanceret landbrug, hvor mennesker dyrker plantebaseret mad til mennesker, og et menneskeforladt landbrug af klimakatastrofale foderørkener overstrøet med kødfabrikker ejet af udenlandske kapitalfonde.

Kilder: Danmarks Statistik, Food DTU, Landbrugsavisen, Science KU

Annonce
Annonce
Helsingør

En kikset familiefest eller en supersmitter i en fodboldkamp: Så tæt er dit sogn på at lukke

Annonce