Annonce
Debat

Debat: Lokalpatriotisme

Jørn Duus Hansen, Espergærde spørger hvor Helsingør Dagblads journalister bor.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

DEBAT: Det debatteres heftigt, om hvorvidt Helsingør Dagblad er den lokale avis, den var engang. Eller om den efterhånden skrives pr. fjernkending. Debatten foregår sært nok ikke i avisen, men på Facebook. Om påstandene er sande, kan kun vanskeligt bevises, men måske kunne Helsingør Dagblad hjælpe med en opklaring.

Kunne man ikke lave en oversigt over, hvor avisens journalister bor?

Det er selvfølgelig en smule flabet at tro, at kun folk der bor her i Helsingør og omegn, ved hvad der foregår lokalt. Nye øjne kan tværtimod give overraskende vinkler på lokale historier og nyheder. Der er ikke langt fra lokalpatriotisme til indspisthed.

Men alligevel. Hvis ikke journalisterne færdes hjemmevandt i vores område, risikerer avisen at miste sin nerve og nærhed, og vi læsere mærker det straks.

Det var bare det.

Svar: Kære Jørn Duus Hansen

Tak for dit indlæg. Jeg er ikke bekendt med diskussioner på Facebook om dette emne, men debatten er skam meget velkommen i dagbladet.

Til orientering bor langt hovedparten af vores medarbejdere i vores udgivelsesområde, dvs. Helsingør, Espergærde, Snekkersten, Humlebæk og så videre. Derudover har vi en medarbejder, der bor i Charlottenlund, og et par stykker der bor i København. Selv bor jeg i Helsingør, og det nyder jeg i fulde drag.

Vh

Peter Hagmund, chefredaktør, Helsingør Dagblad

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce