Annonce
Debat

Debat: Lukket i Skibstrup – hvad har de gang i?

Arkivfoto. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Er du interesseret i at dele din mening, kan du sende et indlæg til os på redaktionen@hdnet.dk.

Vi haveejere kan ikke komme af med affaldet i Skibstrup Affaldscenter. HD kan onsdag berette, at - bortset fra professionelle firmaer - er der lukket for al aflæsning.

Forsyning Helsingørs chef, Jacob Brønnum, udtaler, at vi skal lade affaldet blive liggende i haverne til kompost og til skjul for små dyr som pindsvin. Han tilføjer endvidere, at der er enighed i branchen om, at affaldscentrene skal lukkes – for private.

Altså. Man kan måske forstå det kloge i at lukke for affaldssortering i forbindelse med for eksempel pap, elektronik, hårde hvidevarer, etc. Men haveaffald? Dét forstår jeg virkelig ikke.

Hvis affaldscenteret organiserede hele aflæsningsproceduren for haveaffald på en smart måde – for eksempel ved tydelig skiltning – så kunne haveejerne losse deres haveaffald langs den specielle rampe, uden der behøver være én éneste medarbejder tilstede.

Der ville kun være haveejeren selv. Ellers vil der være fuldstændigt mennesketomt.

De store bunker skal køres væk med jævne mellemrum. Det kunne medarbejderne gøre i morgen- eller aftentimerne, når hele området i øvrigt er lukket for adgang.

Jacob Brønnum henviser i øvrigt til, at man kan bestille ekstra affaldssække på nettet hos Forsyning Helsingør – eller køre til Rema 1000 i Hornbæk.

Jeg synes, at beslutningen om at lukke for losning af haveaffald er fuldstændigt misforstået.

Netop muligheden for at arbejde i haverne i denne tid ville hjælpe lidt på humøret – hertil vil jeg spagfærdigt tilføje, at vi faktisk betaler for denne service.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

'Latterligt', 'for dumt', 'helt forkert': Afvisning af kinesisk festival møder kritik

Helsingør

Coronastatus for Helsingør: Hurrah, nu er vi kun nummer syv

Annonce