Annonce
Debat

Debat: Mange tak for stemmerne: - Demokratiet er ikke perfekt, men det er den bedste styreform, vi kender

Silas Drejer, Byrådsmedlem, Socialdemokratiet, ærgrer sig over at 15.000 helsingoranere ikke brugte deres demokratiske stemme.Foto: Privatfoto

DEBAT: Jeg skylder at sende en stor tak til alle dem, der har stemt personligt på mig ved kommunalvalget.

Jeg er stadigvæk overvældet over den store opbakning, jeg fik ved valget, og de mange lykønskninger, jeg har fået efterfølgende. Endnu engang tusind tak, til alle de mennesker som satte deres kryds ved mig. Jeg lover at knokle for hver eneste stemme i Helsingør Byråd i de kommende fire år for at leve op til den tillid, I har vist mig.

Jeg vil også sende en stor samlet tak, til de i alt 8.903 mennesker som stemte Socialdemokratisk den 16. november i Helsingør Kommune. For Socialdemokratiets vedkommende endte det med en fremgang i stemmetal, men en tilbagegang på et enkelt mandat. Selvfølgelig ville vi gerne have haft Claus Christoffersen som borgmester, og vi kæmpede for at få et rødt flertal.

Annonce

Nuvel, vælgerne har stemt for et blåt flertal, og respekt for det. Det er helt fair, at borgmesteren konstituerer sig med sit blå valgforbund, - men så burde hun da ikke bruge valgkampen på at fortælle om sine gode ambitioner om et bredt samarbejde.

Og slutteligt en opsang til de over 15.000 mennesker i Helsingør Kommune, som blev hjemme i stedet for at stemme. Jo, selvfølgelig er corona en del af årsagen, men hvor er det ærgerligt, at I reducerer styrken i demokratiet, ved ikke at tage del i det

Det er sandsynligt, at vi i de kommende år vil opleve et byråd med mere blokpolitik - fordi borgmesteren har konstitueret sig selv, med et smalt borgerligt flertal. Politik er det muliges kunst, og Socialdemokratiet har aldrig været passive og siddet med hænderne i skødet - vi tager ansvar og søger altid maksimal indflydelse for de mange mennesker, som stemmer på os. Men vi vil også påpege, at vi er i oppositionen til den borgerlige konstituering i byrådet. Jeg ser frem til et stærkt samarbejde i den røde og grønne koalition med Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.

Socialdemokratiet vil fortsat kæmpe for en bedre normering i vuggestuer, børnehaver, SFO og klub. To-lærer-ordning i skolen og en værdig ældrepleje. Vi vil kæmpe for et stærkere velfærdssamfund, hvor vi tager os af hinanden, og hvor alle er med. Flere almene boliger, mere borgerinddragelse og en grønnere kommune.

Og slutteligt en opsang til de over 15.000 mennesker i Helsingør Kommune, som blev hjemme i stedet for at stemme. Jo, selvfølgelig er corona en del af årsagen, men hvor er det ærgerligt, at I reducerer styrken i demokratiet, ved ikke at tage del i det. Vi skal gøre mere for at forældrene og folkeskolen som fællesramme, kan være med til at danne og motivere vores børn til at vokse op som aktive medborgere.

Demokratiet er ikke perfekt, men det er den bedste styreform, vi kender. Det giver folket ret til at vælge, hvem der skal bestemme, og det giver folket ret til selv at lade sig vælge. Og de mennesker i verden, som stadigvæk lever i lande med undertrykkelse, og som endnu ikke har demokrati, skal vide at vi værdsætter det her i Danmark, at det er værd at kæmpe for, og det er en rettighed, vi aldrig nogensinde vil miste.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Fra sin altan kan Tommy se parkeringspladsen ved Sundhedscenteret: - Det er det rene kaos

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Forældre bekymrede over mulig lukning af skoler og SFO før tid: - Det bliver en svær situation for mange familier, og eleverne er allerede bagud fagligt

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Sygeplejerskerne er ikke de eneste, der har knoklet under coronapandemien

Helsingør

Industriforeningens formand sukker: - Det her er et skridt i den forkerte retning

Helsingør

Her rammer besparelserne: Daginstitutionerne lukker tidligere – men måske opdager du det ikke

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Hornbæk For abonnenter

Se den vilde video: - Jeg har aldrig set brandmænd så store i Øresund

Debat

Debat: - De foreslåede besparelser harmonerer meget dårligt med kommunens egen vision

Helsingør

Gerda har mistet begge sine børn og Annelise har sagt farvel til flere venner: Denne dag er noget helt specielt for dem begge

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Helsingør

Se billederne: Nissepiger spreder glæde i gågaderne

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Vi er usle, dumme, tarvelige og ubegavede ...

Erhverv

Efter Barslund-konkurs: Medarbejder på 57 skrev ansøgning på Facebook

Annonce