Annonce
Debat

Debat: Mentale udfordringer i livet bekræfter behov for mærkedag

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

For nylig var det Danmarks Mentale Sundhedsdag. En begivenhed, der er inspireret af WHO’s World Mental Health Day, og en begivenhed med et tema, der er stort behov for at sætte fokus på.


Vi er glade for, at så mange åbner op og vil tale om mentale udfordringer med hinanden. Men der er brug for, at endnu flere gør det.


Danmarks Mentale Sundhedsdag blev markeret af 643 arbejdspladser landet over, samt af flere store erhvervsorganisationer - og ikke mindst af Chaplin i Helsingør, som denne avis skrev om i sidste uge.

Hver især satte arbejdspladserne fokus på mental sundhed i livet. Det er alt fra hotelansatte, der på en workshop vil dele værktøjer til at tackle den aktuelle uvished til en tidligere stressramt soldat, der nu vil hjælpe sine soldaterkammerater med at forebygge stress. Og det er sosu’en, der vil styrke sammenholdet efter en særlig hård tid på grund af coronaens nye restriktioner.

Vi er glade for, at så mange åbner op og vil tale om mentale udfordringer med hinanden. Men der er brug for, at endnu flere gør det.

En ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Velliv Foreningen blandt over 2.000 personer i beskæftigelse på tværs af branche, alder og regioner viser, at det med at få talt med sine kolleger om, hvordan man har det mentalt, ikke er helt ligetil.

Når deltagerne i undersøgelsen bliver spurgt, i hvilken grad de er enige i udsagnet "Jeg oplever, at det er svært at tale om mentale udfordringer på min arbejdsplads" svarer cirka hver fjerde, at de er helt eller delvist enige i, at det er svært at tale om mentale udfordringer på arbejdspladsen.

Med andre ord: Hvis det ikke er tabu, så er det i hvert fald ofte stadig meget grænseoverskridende at åbne op og fortælle sine kolleger, hvordan man har det. Det er et stort problem. Der er nemlig alt for mange, der mistrives i det daglige.

I samme undersøgelse får de adspurgte også spørgsmålet, i hvilken grad de er enige eller uenige i udsagnet om, "at de har følt sig stressede eller på anden måde haft det psykisk dårligt i forbindelse med deres arbejde det seneste år". 12,9 % svarer "helt enig", mens 25,5 % svarer "delvist enig" til, at de har haft det mentalt dårligt inden for det seneste år.

Danmarks Mentale Sundhedsdag har kun to år på bagen som mærkedag. For os at se bekræfter de førnævnte tal, at vi har brug for, at initiativet slår sig fast som en tilbagevendende mærkedag. Det bliver blot bekræftet yderligere, når man kigger på, hvilke aldersgrupper der i Voxmeter-undersøgelsen har det sværest. Her er det de 18-34-årige, der både har sværest ved at tale om deres problemer, og dem, der har det højeste antal sygemeldinger som følge af stress, angst, depression eller lignende mentale udfordringer.

Vi bilder os ikke ind, at en mærkedag som Danmarks Mentale Sundhedsdag, i sig selv kan modvirke den negative tendens inden for mental sundhed i livet. Men ligesom vi har set Knæk Cancer-mærkedagen sætte en markant dagsorden og gøre en forskel, håber vi, at Danmarks Mentale Sundhedsdag hvert år kan minde os alle om, hvor vigtigt det er at få startet samtalen om de mentale udfordringer, der er på arbejdspladsen, så vi får forebygget problemerne, inden de vokser sig for store.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce