Annonce
Debat

Debat: #MeToo er oppe mod stærke kræfter

Helena Jørgensen mener, at #MeToo-bølgen er oppe mod strukturelle problemer i samfundet. (Arkivfoto: LUCY NICHOLSON/Scanpix 2017)
Annonce

DEBAT: Vi er midt i #meetoo-bevægelsens anden bølge. Vi hører om sexisme og overgreb. Fra mediebranchen, fra politikere, fra forskerne. Hver eneste fortælling bør lyttes til, tages alvorligt, vække til debat - og til en ændring.

De, der træder frem, er mennesker, der er vant til at blive lyttet til, de har ordet i deres magt – og de tør... Det er ikke nemt at stille sig op offentligt og tale mod en kultur der har mange år bag sig. Man risikerer at blive mistænkeliggjort, at ikke blive troet på og muligvis blive dømt ude af fællesskabet, man før var en del af. Det kræver mod at være først.

Der er nogle stemmer, jeg savner. Stemmer fra den brede befolkningsgruppe, fra ”ikke-kendte”, fra de, der ikke har gang i magtens korridorer. Fra praktikanten, den studerende, den almindelige medarbejder, fra de arbejdspladser der er flest af, træder frem. Offentlige som private. Før tror jeg ikke på en ændring.

Politisk blog

De otte partier i Helsingør Byråd får på skift mulighed for at skrive et længere indlæg i HD Debat om et politisk emne, som ifølge ugens parti er særligt vigtigt lige nu. I dag er det Enhedslistens Helena Jørgensen, der skriver.

I byrådet har jeg ikke hørt om, at vi skulle have den slags problemer på vores arbejdspladser. Jeg ved altså ikke, om vi har det – men jeg har en holdning om, at ingen der er ansat i Helsingør kommune skal udsættes for den slags. Jeg håber derfor, at debatten startes op på den enkelte arbejdsplads – før en situation opstår. For at ændre på omgangskulturen må vi have snakken om, hvordan vi gerne vil have det.


Han turde ikke stille sig op, for gjorde han det, var han færdig i branchen. Det er den slags magt, som #meetoo-bevægelsen er oppe imod og som bør tages alvorligt


På den anden side af de, der er trådt frem, står der andre magtfulde mennesker. Deres mantra lige nu er ”at man må bare lærer at sige fra!”. Problemet er dog, at når de bliver ved med at argumentere for, at man "bare" skal sige fra, så argumenterer man for status quo.

Dette indlæg kunne være skrevet ud fra et kønnet perspektiv. Ofte er kvinder den, der udsættes. Jeg anser dog også emnet som værende omhandlende en magtstruktur. Mange af fortællingerne er om chef-lønmodtager, gammel i branchen vs. ny i branchen m.v.

Grænseoverskridelser er et strukturelt fænomen. Desværre er det sådan med strukturer, at vi formentlig accepterer ting, fordi; sådan er det. Vi accepterer ofte – og ubevidst - at magt har nogle privilegier, som vi må leve med og som vi ikke stiller spørgsmål ved.

En ven, i et fag hvor det er normalt med tidsbegrænsede ansættelser, fortalte om, hvordan han fik beskeden, at skulle han fortsætte og have sin betaling, så krævede det lige ”lidt ekstra ydelse” – af seksuel karakter. Dette blev fortalt i fortrolighed. Han turde ikke stille sig op, for gjorde han det, var han færdig i branchen. Det er den slags magt, som #meetoo-bevægelsen er oppe imod og som bør tages alvorligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce