Annonce
Danmark

Debat: NNF og svineproducenter er i samme båd

Per Bardrum, direktør for Danske Svineproducenter. Pressefoto
Annonce

Debat: Fødevareforbundet NNF ønsker alle danskfødte grise slagtet i Danmark.

Tanken er smuk, men urealistisk. Derfor er det trættende at høre samme mantra igen og igen. Enten har NNF-formand Ole Wehlast mistet jordforbindelsen, eller også taler han mod bedre vidende.

Lad mig slå fast. Svineproducenter vil gerne opfede så mange danske grise, som det er realistisk. Men det er ikke det samme, som at alle danske smågrise bliver slagteklare i Danmark.

Slagteriarbejdere kan desværre mærke, at smågrisene er rejst derhen, hvor prisen er bedst. Prisen har desværre været ringe her i landet i en årrække. Eksporten af smågrise er steget, fordi det i årevis har været urentabelt at producere slagtesvin og etablere nye slagtesvinestalde i Danmark.

NNF-formanden vil øge slagtningerne med 7 mio. grise og skabe 7.000 jobs. Dermed vil han slå rekorden i produktionen af slagtesvin fra 2004. Der er dog kun ledig kapacitet på slagterierne på ca. 2-3 millioner slagtesvin årligt. Ergo stikker NNF politikerne blår i øjnene. Påstanden er udelukkende politisk spin, og politikerne skal huske at trække 60-70 procent fra NNF’s mantra.

Der bliver desværre brugt ufine kneb, når NNF udskammer transport af grise. Formanden vælger af overse, at smågrisene transporteres under ordnede og kontrollerede forhold, der overholder EU’s regler, og de når friske og sunde frem hos kollegaer i EU. Vores smågrise er eftertragtede, og det ville ikke være tilfældet, hvis de led overlast på rejsen.


Svineproducenter vil gerne opfede så mange danske grise, som det er realistisk. Men det er ikke det samme, som at alle danske smågrise bliver slagteklare i Danmark.


I stedet for at lægge svineproduktionen for had, vil jeg opfordre NNF til at kæmpe for bedre forhold for slagtesvineproducenterne. Kun sådan kan flere NNF-medlemmer få brød på bordet til fælles glæde og gavn for både svineproducenter og NNF.

NNF’s medlemmer og svineproducenterne er i samme båd. Vi er ikke hinandens modsætninger, men har et indbyrdes afhængighedsforhold. Det er på tide, at NNF’s formand skriver sig det bag øret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce