Annonce
Debat

Debat: Det er jo rent til grin - notorisk vaneforbryder skal bag tremmer nu

Foto af Henrik Schmeisser, politiassistent, Københavns Færdselspoliti på Langebro, hvor en af hans kollegaer mistede livet pga. en vanvidsbilist.Henrik Malmgren, Helsingør spørger om det kan være rigtigt, at folk i Østjylland skal vente på et drab, før man anholder en bilist, der notorisk kører rund i beruset tilstand.Foto: Søren Bidstrup
Annonce

DEBAT: Hvad vil du sige til, hvis jeg går ned ad Stengade og vifter med et skarpladt gevær? Måske det går af, måske det ikke går af. Måske jeg rammer nogen, måske jeg ikke rammer nogen. Måske jeg slår nogen ihjel, måske jeg ikke slår nogen ihjel. Og så har jeg i øvrigt tænkt mig at gøre det lige så tit jeg vil. Det er der sådan set ikke nogen, der skal blande sig i.


Indtil nu er det ”kun” blevet til et uheld, hvor manden har påkørt en motionscyklist uden varig skade til følge. Men den dag, hvor det går rigtig galt, og der kommer lig på bordet, hvordan kan vi som samfund da se os selv i øjnene vel vidende, at den ulykke kunne vi have forhindret.


Den situation må befolkningen i en by i Østjylland leve med dagligt. Den eneste forskel er blot, at der ikke er tale om nogen, der vifter med et gevær, men en vaneforbryder, der dagligt kører spirituskørsel med fare for andres liv og helbred. Utallige er de gange, han har været i retten, og utallige er de gange, hvor han er blevet fradømt førerretten.

For et år siden dokumenterede TV2 sagen, og for få dage siden dokumenterede samme TV station, at alt er, som det plejer at være. Manden kører stadig dagligt bil i spirituspåvirket tilstand, og som videooptagelser med al mulig tydelighed viste, er det et under, han endnu ikke er kørt frontalt ind i en modkørende.

Indtil nu er det ”kun” blevet til et uheld, hvor manden har påkørt en motionscyklist uden varig skade til følge. Men den dag, hvor det går rigtig galt, og der kommer lig på bordet, hvordan kan vi som samfund da se os selv i øjnene vel vidende, at den ulykke kunne vi have forhindret.

I flere amerikanske stater anvender man konceptet “Three Strikes Law” også kendt som “Three Times and You are Out”. Det anvendes i forhold til de personer, man kalder for Persistent Offender og giver - i forskellige variationer alt efter lovovertrædelsernes karakter - mulighed for at fængsle vaneforbrydere i meget, meget lang tid.

Jeg synes, vi her har en oplagt kandidat til at prøve konceptet af i Danmark. Det er jo rent til grin, at den mand ikke kan standses, og det er kun et spørgsmål om tid, før hans kørsel koster menneskeliv. Han har med al tydelighed vist sin totale respektløshed over for landets love - samt ikke mindst andre menneskers liv og helbred.

At fradømme ham førerretten igen-igen, at beslaglægge hans bil og at idømme ham behandlingsdom er åbenbart ikke nok. Nu må justitsministeren på banen. Ellers ender det med det, jeg uden at tøve vil kalde for overlagt drab. Det er ikke nok at stramme op overfor vanvidsbilisme. Der skal også strammes op over for notoriske vaneforbrydere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Travlhed før genåbning: - Vi undersøger, om vi må lukke kunderne ind ad bagdøren

Annonce