Annonce
Debat

Debat: Nu står børnepasningen for skud

Annonce

DEBAT: Nu står børnepasningen for skud. Endnu engang viser regeringen sin frihedsindskrænkende socialdemokratiske politik, der påvirker helt almindelige danskeres hverdag.

Denne gang er det private dagtilbud, der står for skud. Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om, at forbyde nyetablering af private dagtilbud. De forsøger dermed at diktere, hvor vi forældre skal vælge at overlade vores børn størstedelen af dagen.


Regeringen bør omfavne forskellighederne ved de forskellige tilbud, der findes i Helsingør Kommune, i stedet for at monopolisere vores velfærd.


Der findes utallige private dagtilbud, der rummer dygtige og engagerede medarbejdere, som går på arbejde hver dag og gør en forskel - også i Helsingør Kommune. Her finder man både Skorpebørnehaven, der vægter venskaber på kryds og tværs samt fællesskabets trivsel højt, og børnehaven Regnbuen, hvor tryghed og udvikling er i fokus.

Jeg selv er far til fem. Nogle små, andre lidt ældre. Jeg kender derfor selv til værdien af, hvor vigtigt det er at have velfungerende dagtilbud med dygtige fagfolk til at passe på vores børn. Det er afgørende for indretningen af en hverdag, hvor arbejde og privatliv skal gå op i en højere enhed.

Vigtigst af alt, handler det om børnenes trivsel. Private dagtilbud giver mulighed for at opfylde ønsker, som det offentlige ikke kan tilbyde. Det kan både være af hensyn til afstand, en særlig profil, forældrenetværk og lederskab.

Vi forældre ved bedst selv, hvad der er det bedste for vores børn. Vi ved også, at ikke to børn er ens. De har forskellige behov, og derfor er der også brug for et bredt udvalg af dagtilbud, som kan tilgodese netop disse.

Regeringen bør omfavne forskellighederne ved de forskellige tilbud, der findes i Helsingør Kommune, i stedet for at monopolisere vores velfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

TV-serie fik Linisha til at flytte til Helsingør: - Det er verdens bedste beslutning

Annonce