Annonce
Debat

Debat: OL i Tokyo 2020 -fra grøn indsprøjtning til økonomisk mavepuster

Illustration: Gert Ejton
Annonce

I alle afkroge af Tokyos gader blafrer det i vinden, og i supermarkederne klistrer det sig til millioner af dagligvarer. Chokoladebarer markeret med de olympiske ringe og lygtepæle beklædt med bannere, der flager for ”Tokyo Olympics 2020”. Det er en daglig påmindelse for alle os, der bor i byen, om det 32. olympiske lege. En påmindelse om alt det, der skulle have været og ikke blev.

Japanerne havde forberedt sig ned til mindste detalje. OL 2020 i Tokyo skulle have været det mest bæredygtige olympiske lege nogensinde. Det skulle have været Japans genrejsning efter recessionen. En manifestation af, at Japan var ovenpå igen efter den store katastrofe i 2011, hvor Japan kom ud for sit hidtil kraftigste jordskælv. Et jordskælv, der både resulterede i en tsunami og i en omfattende atomulykke i Fukushima.

Men coronapandemien ramte verden, og vi var alle magtesløse. Japans smittetal var lave tilbage i marts, og beslutningen om, hvad man skulle stille op med OL, blev trukket i langdrag. Men det var uundgåeligt: OL blev udskudt til 2021. En historisk beslutning. Det er første gang i de olympiske leges historie, at et OL er blevet udskudt. Men det er anden gang, et japansk værtsskab bliver ramt. Tilbage i 1940 skulle Tokyo have været olympisk værtsby, men det satte 2. Verdenskrigs udbrud en stopper for.

Siden udskydelsen af OL 2020 er Japan heller ikke gået fri, og vi så omkring påske den første virusbølge skylle ind over landet. Ligesom i resten af verden har Japan set sig nødsaget til at lukke deres grænser, opfordre borgere til at blive hjemme og forretninger til at lukke. Selv for en garvet ambassadør som mig kunne det pludselig mærkes at være meget langt væk hjemmefra, da flyselskaberne foldede vingerne sammen. De normalt pulserende gader blev lagt øde hen, og selvom Japan nu er genåbnet, kommer det til at sætte sine spor på deres økonomi.

En voksende ældre befolkning og lav fertilitetsrate er Japans akilleshæl, der siden 1990’erne har efterladt landets økonomiske vækst nær stilstand. Med sin ”Abenomics” politik har premiereminister Shinzō Abe forsøgt at rette op på den stort set stagnerende økonomi igennem offentlige investeringer, løs pengepolitik hos bankerne og strukturelle reformer. Det har holdt Japans finanser oven vande, men i sidste kvartal af 2019 fik væksten negativt fortegn på grund af en momsstigning, der var nødvendig for at finansiere den voksende ældrebyrde. Da coronavirussen begyndte at hærge i Kina, fik det afsmittende virkning på Japans økonomi. I første kvartal af 2020 var væksten igen negativ, og Japan gik i teknisk recession. Derfor var forhåbningerne store til det boost, OL skulle sprøjte ind i den japanske regerings husholdning. Et håb, som coronakrisen slog luften ud af.


Hvis OL bliver en realitet, bliver det ikke kun et symbol på Japans genrejsning og et stort boost af økonomien. Det bliver også et symbol på verdens sejr over coronapandemien. Men med frygten for flere bølger af coronavirus, blafrer spørgsmålet om, hvorvidt OL kan gennemføres i 2021, desværre stadig i vinden.


Før krisen var Japans statsgæld den højeste i verden. Store økonomiske hjælpepakker gør gælden endnu større, og udskydelsen af legene giver Japan en økonomisk lussing af olympiske dimensioner med en ekstraregning på omkring 18 milliarder kroner. Japan er stærkt afhængig af at sælge varer til andre lande som Kina, USA og Europa, hvis pengepunge også er virusramte. Det har fået eksporten til at falde drastisk. De ellers købestærke japanere har været tilbageholdende med kreditkortet, og man forventer, at de fortsat vil være forsigtige med deres privatforbrug.

Udfordringerne til trods, er Japans økonomi robust nok til ikke at gå græske tilstande i møde. Virksomhederne er mestre i at spare op og har en velpolstret kistebund til at få dem igennem krisen.

Udskydelsen af OL giver ikke kun økonomiske, men også politiske tømmermænd. Abes plan var at bruge legene som et led i genrejsningen af Japans økonomi. Rygtet siger, at premiereministeren ville træde tilbage for at kunne sole sig i et succesfuldt OL i Tokyo. Et symbol på et Japan i storform og sikringen af Abes politiske eftermæle.

Nu er det uklart, hvad hans regeringstid skal huskes for. Senest til næste år skal der være parlamentsvalg i Japan. Hvis man skal tro meningsmålingerne, har Abe ikke formået at føre Japan gennem coronakrisen som den lederskikkelse, vælgerne har efterspurgt. Den medvind og opbakning, vi har set andre regeringsledere samle til sig, har Abe manglet. Samtidig har hans tidligere forsvarsminister, Tokyos nuværende guvernør, Yuriko Koike, vist sig handlekraftig og lukket byen ned. Hun har netop genvundet sin guvernørtitel med en stor valgsejr i begyndelsen af juli og ser måske sit snit til at gå efter premiereministerposten, som hun før har været på nippet til at prøve kræfter med.

Japan og de millioner af varer holder fast i deres OL 2020 logo. Men hele verden er forandret. Hvis OL bliver en realitet, bliver det ikke kun et symbol på Japans genrejsning og et stort boost af økonomien. Det bliver også et symbol på verdens sejr over coronapandemien. Men med frygten for flere bølger af coronavirus, blafrer spørgsmålet om, hvorvidt OL kan gennemføres i 2021, desværre stadig i vinden.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce