Annonce
Debat

Debat: Refleksion over Strandgade

Kim Grubbe er taknemmelig over fredningen af Strandgade 75Foto: Værtshuset Pumpen i Helsingør, 1870.
Annonce

DEBAT: Der har de seneste par uger været skrevet en del om ejendommen beliggende Strandgade 75, hvor flere har givet udtryk for husets bevaringsværdige værdi blandt andet i forbindelse med lukning af Simon Unnas vin- og spiritusforretning senest nævnt af forhenværende museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, der skitserer en lang række idéer til gadens fremtid, herunder muligheder for et nyt ”Nyhavn”.

Indlæggene udtrykker bekymring for, at bevaringsværdige ting skal gå tabt og ryddes. Men med dette indlæg skal oplyses, at ejendommen beliggende Strandgade 75 er fredet ved en fredning, foretaget af Kulturstyrelsen i december 2014. Af fredningen fremgår det, at bygningerne udvendigt ikke må ændres.


Nu er intet stationært, men lad os sætte tillid til, at fredningen forbliver og tak til omsorgsfulde borgere, der støtter det.


Videre fremgår det at, citat: ”i det indre er de bærende fredningsværdier i forhuset mod Strandgade og hermed sammenbyggede sidehus relateret til de traditionelle grundplaner med stuer mod gaden og sekundære funktioner i sidehuset. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder butiksinventaret, bryst-, væg- og lysningspaneler, gerichter, fyldningsdøre med greb og hængsler, stukkatur, skorstene og indbyggede skabe samt den traditionelle materialeholdning”.

Ovennævnte borger får en vis tryghed omkring udseende og bevarelse af kvarteret, men det er naturligvis et mangfoldigt problemkompleks, såfremt der er ønsker om udvikling af plads, rum og bebyggelser med anden anvendelse og udtryk. Heldigvis må det stadfæstes, at historisk set er den gamle bydel reddet flere gange blandt andet på grund af Øresundstoldens ophør i 1857.

Derved oplevede Helsingør en fattigdom i modsætning til andre provinsbyer, der havde en opblomstring omkring år 1900 og skiftede de gamle byhuse ud med nye tidssvarende ofte i 4 etager. Som beboer i Strandgade 75 er jeg glad for denne historik, men kan godt se at var Øresundtolden fortsat, havde der stået et hus på 4 etager, der ville være tjenlig til rydning og til at erstatte med et hus på 10-12 etager, følgende det, som hedder udvikling.

Nu er intet stationært, men lad os sætte tillid til, at fredningen forbliver og tak til omsorgsfulde borgere, der støtter det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Sikke en fest: - Vi er så glade

Erhverv

Statsministerens travle time i Helsingør: - Coronavirusset kommer desværre med en pris

Helsingør

Se video: Statsministeren svarer på dagbladets spørgsmål om hårdtramte caféer

Annonce