Annonce
Debat

Debat: Skal kommunens museer ikke dække hele kommunen?

Annonce

DEBAT: Ja, der skal ske noget på Flynderupgård. Det har Kulturudvalget ret i: Det er åbenlyst, at stedet ikke har været passet gennem længere tid. Men at nedlægge museumsaktiviteten på stedet, og i stedet at lave det om til et oplevelsescenter, vil være en fejl.

Det vil reelt betyde, at man ikke kan formidle den store del af egnens historie, der ligger uden for Helsingør by. Historien om landbrug, fiskeri og om Tikøbegnen.


Ja, der er dejligt på Flynderupgård. Gårdens mange herligheder kan sagtens udvikles yderligere, men det, der især har tiltrukket folk gennem årene - og gjort at de kom igen - har været de skiftende udstillinger og oplevelsen af, at lære og være en del af historien.


Under den forrige museumschef, Kenno Pedersen, blev der, i samarbejde med Flynderupgårds Venner og andre interesserede, lagt mange kræfter i at sikre, at der med Flynderupgård blev sat fokus på Tikøbs historie, der med levende landbrug og spisehus, gav børn og voksne et indblik i egnens liv før i tiden. Den historiske kerne er, i de senere år, blevet noget misrøgtet. Måske er det det, man nu vil forsøge at rette op på, ved at nedlægge museet og fjerne en historisk faglig ledelse.

Men, hvis det sker, hvor skal borgerne, nuværende og tilflyttere, og ikke mindst deres børn, så få noget at vide om hele kommunens historie? Hvor skal museerne finde plads til at udstille de mange genstande, der fortæller om livet i Tikøb, og hvordan skal de løfte opgaven med at dokumentere hele kommunens nuværende liv for fremtidige generationer? Og hvor skal Flynderupgårds Venner, landmænd og spisehuspersonale søge råd om den historiske viden, der er baggrunden for det daglige arbejde?

Ja, der er dejligt på Flynderupgård. Gårdens mange herligheder kan sagtens udvikles yderligere, men det, der især har tiltrukket folk gennem årene - og gjort at de kom igen - har været de skiftende udstillinger og oplevelsen af, at lære og være en del af historien.

Med de skitserede planer, risikerer man - i forsøget på at rette op på forsømmelser - helt at gemme og glemme hele egnens historie og lade aktiviteterne på Flynderupgård være uden historisk baggrund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Husk lige mundbindet

Danmark

Krav, undtagelser og straf: Her er alt, du bør vide om reglerne om mundbind

Annonce