Annonce
Debat

Debat: Skatteyderne betaler fire års orlov til Morten Østergaard

(ARKIV) Radikale Venstres forhandlere, Sofie Carsten Nielsen, Morten Østergaard og Ida Auken.(Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

DEBAT: Regeringen og dens støttepartier taler vidt og bredt om ”uligheden” i det danske samfund, men gør intet ved Folketingets egen systemiske ulighed - en ulighed, som politikerne helt kynisk bibeholder og beskytter.


Ingen andre danske lønmodtagere end folketingspolitikere kan forvente, at de blot kan tage orlov med fuld løn i op til fire år, når de har begået seksuelle overgreb på kolleger. Hvis Morten Østergaard var ansat i et privat firma, var han umiddelbart blevet bortvist og fyret.


Systemisk ulighed er, når for eksempel den politiske magtelite giver sig selv økonomiske privilegier og rettigheder, som er helt forskellige fra den øvrige befolknings vilkår. Det ses typisk i totalitære samfund, men bør ikke være en del af et demokrati.

Det seneste eksempel på systemisk ulighed er de økonomiske konsekvenser, der er udløst af de radikales Morten Østergaards orlov fra Folketinget siden efteråret 2020. En orlov som han selv valgte på grund af hans seksuelle krænkelser af kvindelige politiske partifæller gennem flere år.

Nu har Morten Østergaard meddelt, at han ikke genopstiller til det næste folketingsvalg, men fortsætter med at holde orlov fra Folketinget på fuld løn. Det betyder, at han de næste 4 år kan modtage en årsløn på ca. 700.000 kroner inklusive de skattefri ”blyantspenge” på 60.000 kroner årligt. Alt sammen på skatteborgernes regning.

Ingen andre danske lønmodtagere end folketingspolitikere kan forvente, at de blot kan tage orlov med fuld løn i op til fire år, når de har begået seksuelle overgreb på kolleger. Hvis Morten Østergaard var ansat i et privat firma, var han umiddelbart blevet bortvist og fyret.

Ikke underligt, at mange almindelige borgere føler politikerlede, når deres skattekroner anvendes til at ”forgylde” politikere, uagtet deres umoralske handlinger, som ovenikøbet fordømmes af de selv samme politikere.

Da folketingsmedlemmerne er deres egne arbejdsgivere, så bestemmer de også selv deres løn, pensioner, orlovsydelser med videre uden indblanding eller godkendelse fra andre instanser. Derfor kan Folketinget også egenhændigt afskaffe deres egen systemiske ulighed, hvis de vil.

Hvor der er en vilje, er der som bekendt også en vej. En vej, som et flertal af folketingsmedlemmerne med statsmister Mette Frederiksen i spidsen, hidtil ikke har ønsket at betræde - og det selv om, at Statsministeren altid omtaler ulighed som et vigtigt samfundsmæssigt problem.

Men ét er politikersnak - et andet er politisk handling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce