Annonce
Debat

Debat: Splittet samfund

Bertel Johansen siger, at overblikket er tabt og at enhver alvorlig splittelse i en vælgerbefolkning sjældent bare er opviglerens skyld.Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

DEBAT: Efter tumulten i USA's kongres den 6. januar, hvor en større flok demokrati- og fakta resistente Trump-hooligans, vandaliserede og forstyrrede den sidste formelle accept af valget af ny præsident, flyder medierne over med dystre prognoser for demokratiet i USA.

Men overblikket er tabt. Enhver alvorlig splittelse i en vælgerbefolkning er sjældent bare opviglerens skyld. Den anden politiske sides totale nedgøring af de politiske værdier opviglerens supportere repræsenterer, har et medansvar.

Da præsident Trump den 5. februar 2020 holdt den årlige tale til nationen i Repræsentanternes hus, blev talen modtaget af høflig klappen fra salen. Dog ikke fra formand for Repræsentanternes hus, demokraten Nancy Pelosi, der siddende lige bag Trump, demonstrativt og for rullende tv-kameraer rev talen i stykker, del for del.

Det var en total forhånelse af halvdelen af USA's vælgere. At nægte så meget som at læse modpartens politiske synspunkter og tage debatten, men demonstrativt at rive det i stykker for øjnene af den vælgerhalvdel det repræsenterer, er at splitte en befolkning.


Men episoden i Washington tjener som en advarsel til alle de feel-good-politikere, der også her i landet har det med at nedgøre politiske holdninger, der ikke til enhver tid hylder forsigtighedsprincippet, kollektivet og den omklamrende stat.


I valgkampen i USA for fire år siden forhånede Hillary Clinton også de politiske livsværdier, som rigtigt mange har i USA, og som nogle kalder ”højrefløj” medens andre opfatter dem som sunde liberale frihedsværdier. Og så vandt Trump.

Har vi set det før? Ja, desværre. Poul Nyrup Rasmussen præsterede også som dansk statsminister, på en offentlig talerstol, at rive modpartens politiske holdningspapirer i stykker, ligesom han på den mest uforskammede måde erklærede politikerkollegerne i Dansk Folkeparti for ”ikke stuerene.”

Helt i tråd med forfatteren Carsten Jensen, der med fri adgang til Politikens spalter, har udnævnt samme partis vælgere til at være en ”skimlet sekt af klamme kældermennesker.”

Med det samtale niveau kan der kun ventes storm fra dem der nedgøres, og da alt nyt kommer fra USA, kan vi jo vente noget lignende her. Dog næppe. Dertil er vi som ældgammel nation for veldresserede og dovne.

Men episoden i Washington tjener som en advarsel til alle de feel-good-politikere, der også her i landet har det med at nedgøre politiske holdninger, der ikke til enhver tid hylder forsigtighedsprincippet, kollektivet og den omklamrende stat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce