Annonce
Debat

Debat: Stop vanvidsbilisme i Helsingør

(Privat) Foto af bil, der er påkørt af en vanvidsbilist i januar 2020.Privatfoto

DEBAT: Kommunens Trafiksikkerhedsråd holdt møde den 10. december. Her afspejler referatet, at man er godt tilfreds med situationen. Det er mildest talt en noget skuffende konklusion, da antallet af ulykker er steget en smule i forhold til 2019, og at Nordsjællands Politi på mødet informerede om, at politiet har et øget antal sigtelser af vanvidsbilister.


Straframmen for at køre vanvidskørsel er skærpet, men det forhindrer åbenbart ikke vanvidskørsel.


Flere borgere har henvendt sig til politiet om, at der på næsten alle gader og veje er problemer med at holde en passende lav hastighed. Ifølge Trafiksikkerhedsrådets vurdering er der tale om to typer: Strækninger, hvor hastighedsniveauet overskrider gældende hastighedsgrænse. Strækninger, hvor hastighedsgrænsen overholdes, men opleves utrygt for omgivelserne. Her konkluderer Trafiksikkerhedsrådet at: ”For begge dele gælder, at vi har vanskeligt ved at bygge os ud af det”.

Den konklusion kan være lidt svær at forstå, når man med egne øjne dagligt færdes i Helsingør og kan se, at der både køres alt for hurtigt og uansvarligt. Og man behøver vel ikke at ”bygge sig ud af det”, mindre kan vel gøre det.

Straframmen for at køre vanvidskørsel er skærpet, men det forhindrer åbenbart ikke vanvidskørsel. Skærpede straffe er et, men forebyggelse må være lige så godt, hvis ikke bedre.

Mads Holms Vej blev nyasfalteret for et halvt år siden. Der er stadig ikke kommet afstribning på store dele af vejen. Der er heller ikke nogen cykelsti. Netop Mads Holms vej er, sammen med Klostermosevej, en af de veje, hvor begavede unge mænd tester, om bilen nu kan komme op på 200 kilometer i timen eller mere. Det sker næsten dagligt.

Hvad med at lave fodgængerovergange, trafikchikaner, bus-sluser etc.? Det er gjort andre steder i kommunen. Det virker og det kan næppe dræne kommunekassen. Det ville nu heller ikke være så dumt, hvis der blev lavet parkeringsforbud visse steder. Kig på Gefionsvej, Esrumvej, Rosenkildevej, Mads Holms vej osv. hvor der både er parkering af personbiler, men også af lastbiler. Det koster højest en mand med en spand gul maling og nogle skilte.

I forvejen bruger kommunen i år og over de næste par år, et tocifret millionbeløb på trafikale tiltag. I SF har vi et fromt ønske om, at 2021 bliver året, hvor man tager de trafikale problemer alvorligt, som belaster borgerne i det daglige, og finder enkle løsninger, der ikke nødvendigvis koster en masse penge.

I de første 11 måneder af 2020 har Nordsjællands Politi foreløbig registreret 143 ulykker fordelt på 14 personskade-, 66 materielskade- og 63 ekstraulykker. Der er registreret 14 personskadeulykker med i alt 16 personskader, fordelt på 8 alvorlige, 6 lettere og 2 øvrige tilskadekomne. Sammenlignes der med samme periode i 2019, er der sket et fald på tre personskader. Det samlede antal af ulykker i perioden er 143, hvilket er en stigning på 4 ulykker i forhold til samme periode i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Opsigelserne står i kø

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Debat

Derfor gik chefredaktøren på bar i går

Annonce