Annonce
Debat

Debat: Vi er klar til turister og gæster, når verden genåbner - og Kronborg er selvfølgelig med

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune.

DEBAT: Covid-19 har sendt turismen til tælling. I Helsingør Kommune havde vi sidste år 10 procent færre danske overnatninger og hele 60 procent færre internationale. Det gør ondt. Sammen med Wonderful Copenhagen er vi klar til at tage revanche og bringe turismen til nye højder, når verden genåbner.


Så Kronborg er på ingen måde glemt, men fortællingen skal bredes ud, hvis vi skal gøre det bedre på turismeområdet. Og det vil vi – for dermed kan vi skabe vækst, flere arbejdspladser og mere velfærd lokalt.


Vi er i fuld gang med at planlægge genstart af turismen. Her er der lokalt opstået en misforståelse om, at Kronborg og Hamlet ikke er med i det arbejde. Men det er en kæmpe misforståelse, da vi her har at gøre med nogle af vores største og vigtigste kulturinstitutioner. Selvfølgelig er såvel Kronborg som Hamlet med. Men husk, at Helsingør Kommune rummer meget mere.

Den maritime kulturarv, Kulturhavnen og Sundtolden skal også have et fornyet fokus. Og vi har store ambitioner for Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt kysten og Hornbæk, ligesom vi skal have vores smukke gamle renæssance by med i indsatsen, da bymidten har været totalt underspillet i turismeindsatsen de seneste år. Det smukke er, at disse fortællinger alle rummer Kronborg - lige fra den maritime fortælling med Sundtold og Kulturhavn, hvor Kronborg er et centralt omdrejningspunkt, til fortællingen om Bindingsværk og Brosten, hvor byens velstand i 400 år kan tilskrives Kronborgs betydning. Naturen og nationalparken er også fortællingen om Kronborg, Hellebæk, Marienlyst Slot og meget mere.

Wonderful Copenhagen kender deres målgrupper og markeder utroligt godt, og de skruer helt op for Kronborg og Hamlet, når de er på fjernmarkeder som for eksempel USA, Kina men også over for UK, mens andre lokale fortællinger skal foldes mere ud, når det gælder markeder tættere på. Så Kronborg er på ingen måde glemt, men fortællingen skal bredes ud, hvis vi skal gøre det bedre på turismeområdet. Og det vil vi – for dermed kan vi skabe vækst, flere arbejdspladser og mere velfærd lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Biogas-skandale nummer to

Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Helsingør

Politikere om hjemmepleje-ansattes tidsplaner: - Enormt ærgerligt at det bliver et minut-tyranni

Annonce