DEBAT: Hr. Peter Hagmund-Hansen mener, at vi har en stadionkrise i Helsingør. Jeg er meget uenig med ham og ser kun et amerikansk firma, hvis ansatte mangler en legeplads. Hvis dette firma ønsker at give sine ansatte en milliondyr legeplads, synes jeg da at det er i orden, men de må da selv betale for den. De må i sagens natur også betale ejendomsskatter som alle andre firmaer og private her i kommunen.
Helsingør Kommune står absolut ikke i nogen stadionkrise, da FC Helsingør er et privatejet foretagende på udenlandske hænder. Det kan aldrig og må aldrig blive en kommunal betalingsopgave at forsyne dette amerikanske firma med legepladser for skatteydernes penge. Der er huller nok i budgettet, der skal lukkes, før gaver af den karakter kan komme på tale. For min skyld kan de spille deres boldspil i Langtbortistan - det rager mig en papand.