Annonce
Debat

Debat: Vi skal allesammen have lov til at være her, uanset social status og indkomst

helsingør boligselskab vapnagård lejebolig leje bolig
Annonce

DEBAT: I et debatindlæg af Ulla Kokfelt fra partiet Nye Borgerlige i Helsingør Dagblad d. 23. november 2020 under overskriften ”Andelen af almennyttige boliger i Helsingør skal ned” fremfører hun følgende:

”At almennyttige boliger er en god boligform til fornuftige priser”. Så langt er vi i SF Helsingør enige, men så skrider logikken derefter. Ulla Kokfelt mener ikke, at almennyttige boliger er en menneskeret, og at for mange almennyttige boliger, der er støttet af offentlige midler (mener hun støtte til husleje? Boligstøtte?), medfører en risiko for ghettoer.


Måske Ulla Kokfelt skulle deltage som frivillig i Vapnagaards lektiestue, og få et andet syn på kommunens mangfoldighed.


Og det er netop det, der er Ulla Kokfelts ærinde. Lidt længere nede i indlægget viser det sig nemlig, at det i virkeligheden handler om (for) mange borgere af anden etnisk herkomst i samme boligområde - som hun kalder et multietnisk eksperiment. Hun ser helst, at almennyttige boliger kun skal anvises til - og dermed beboes - af danske statsborgere. Her glemmer hun, at mange borgere af anden etnisk herkomst, faktisk er danske statsborgere.

Mange af beboerne er blevet henvist af kommunen til en bolig (25% reglen om, at kommunen skal kunne visitere en borger, der er blevet boligløs til hver fjerde bolig).

Kommunerne og boligselskaberne byggede i sin tid (i 60'erne og 70’erne) flere boliger på et tidspunkt, hvor det var helt nødvendigt. Der var boligmangel, og den eksisterende boligmasse var gammel og utidssvarende. I dag ved man, at det ikke er spor smart at bygge mange og store, ensformige etageboliger på række, og undlade at gøre noget godt ved de grønne områder udenom.

På nær et større boligområde i Helsingør, fungerer de fleste almennyttige boligafdelinger glimrende, og det skyldes til dels, at de ikke er så store, og at der er masser af grønne områder i forbindelse med bebyggelsen. Og de fremtidige boligbyggerier, der slet ikke når størrelser som forrige århundredes mange boligblokbyggerier, kommer til at bestå af max. 25% almennyttige boliger, fordelt på lejligheder og mindre (række)huse.

I Helsingør Kommune har vi traditionelt altid haft mange almene boliger, idet sammensætningen af borgere i kommunen, for en stor dels vedkommende, har bestået af lønmodtagere med forskellige lønniveauer, og folk med små indtægter. Dog er andelen af almennyttige boliger ikke særlig stor sammenlignet med f.eks. Ballerup, der har 58% almene boliger ud af den samlede boligmasse, hvor Helsingør har lidt over 28%. Og som et lille kuriosum: Gentofte bare 4%.

Folk, der bor i en lejebolig, er lige så mangfoldige, som de der bor i en ejerbolig. Der er blot boligomkostningerne til forskel. Det kan være pensionistægteparret, der ikke ønsker at blive boende i huset, enten fordi pensionen er for lille eller haven for stor. Det kan være en nylig skilt mor eller far med børn, hvor en indtægt ikke rækker til en ejerbolig. Eller det kan være en flygtning, en indvandrer eller en førtidspensionist, hvor midlerne er små. Så når Ulla Kokfelt vil have andelen af almennyttige boliger fra ca. 28% ned med10%, vil vi i SF gerne vide, hvor dem med et behov for en rimelig og billig bolig så skal bo? På gaden eller i campingvogne? Eller måske i trailerparker som i USA? Se det ville jo netop skabe ghettoer.

Kunsten for kommunen og boligforeningerne er vel at fordele de boliger, de har råderet over, så der kommer et miks af alle slags mennesker i de forskellige boligområder. Vi skal allesammen have lov til at være her, uanset social status og indkomst. Det her er Helsingør, ikke Gentofte. I Helsingør har vi en mangfoldighed af mennesker fra alle samfundslag. Det er en styrke, ikke en svaghed.

For SF Helsingør er det en politisk målsætning at bevare de almennyttige boliger, og få fordelt lejerne på en sådan måde, at man ikke sætter en hel boligblok af til socialt svage og udsatte borgere, men får en sammensætning, så de stærke kan hjælpe til med at styrke de svage. Det handler om at tage ansvar.

Derfor er den såkaldte Ghetto-lov en trist lov, med helt utilsigtede følger: Det er skammeligt at rive gode boliger ned, og det er direkte uanstændigt at tvinge familier til at flytte. Der er så meget andet man kunne gøre, for at få skabt bedre fællesskaber og gode miljøer. F.eks. udendørs solvenlige opholdsarealer, med motoriske udfordringer til de halvstore børn, og en kaffeplads til de gamle.

Måske Ulla Kokfelt skulle deltage som frivillig i Vapnagaards lektiestue, og få et andet syn på kommunens mangfoldighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce