Annonce
Helsingør

Demokratiske bispevalg?

Chefredaktør Peter Hagmund havde i torsdags en meget spændende lederartikel, hvor han argumenterer for, at alle folkekirkemedlemmer i Helsingør Stift burde være med til at vælge Lise-Lotte Rebels efterfølger som biskop over Helsingør Stift her de næste måneder.

Der er næppe tvivl om, at dette ville skærpe interessen – her mandag og tirsdag sidder vi op mod hundrede præster og menighedsrådsmedlemmer i Hillerød og hører de fire kandidater debattere, hvad de hver især vil gøre som kommende biskop i Helsingør. Og hvis man følger Peter Hagmunds forslag, så skulle de jo være tilsvarende debatter overalt i stiftet – og pressen ville være nødt til at interesserede sig langt mere for valget.

Det kunne også være spændende at iagttage, hvad det ville betyde for valget – hvilke spørgsmål ville folkekirkemedlemmerne bringe op – hvordan forholder man sig f.eks. til, at en af kandidaterne, Peter Birch, var forrest til at smække døren i hovedet på kirkeministeren, da hun mente, at påsken betød så meget for de kristne, at kirkerne som supermarkeder, byggemarkeder, havecentre etc skulle have lov til at åbne i påsken – tre dage før skoler, gymnasier og børneinstitutioner også åbnede igen?

Annonce

Eller ville det være en reform af gudstjenesten, der ville komme i centrum – eller Mellemøstdebatten, nu hvor Haderslev-biskoppen mener, at kristne Israel-venner er endnu større syndere end alle andre?

Men – Peter Hagmunds forslag bliver næppe til virkelighed i denne omgang – så jeg læser det i høj grad som en opfordring til at være aktive ved valgene til menighedsrådene her tirsdag den 15. september. I folkekirken som i Danmark som sådan har vi indirekte demokrati – vi vælger nogle repræsentanter, der så vælger for os: Vælger sognets præster, vælger hvilke aktiviteter, der skal lægges vægt på i sognet – og altså nu igen vælger stiftets biskop.

Husk: I Danmark er det heller ikke folket, der vælger statsministeren – det gør vore folkevalgte repræsentanter. Fra 1945-2001 var det et ret lille parti, Der radikale Venstre, der bestemte, hvem der skulle være statsminister. Ved de sidste valg er statsministerens parti gået frem og Helle Thorning måtte alligevel gå af, fordi hun ikke havde 90 mandater – og i fjor Lars Løkke, der gik endog meget frem – men heller ikke havde 90 mandater efter valget.

Men det er jo ikke udemokratisk, at det ikke er os men vore valgte repræsentanter, der vælger statsministeren – og det er ikke udemokratisk, når det er vore valgte repræsentanter i menighedsrådene, der vælger biskoppen. Men vi skal selvfølgelig lytte til vore vælgere – så forhåbentlig blander flere sig i debatten de næste uger. Og så skal jeg med glæde forklare, hvorfor jeg selvfølgelig støtter Ulla Thorbjørn Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

En kikset familiefest eller en supersmitter i en fodboldkamp: Så tæt er dit sogn på at lukke

Annonce