Annonce
Helsingør

Der var mord, grin og masser af musik i "Strien"

Med ”Macbeth opført af Nedre Skensved og oplands Husmoderforenings Teaterklub” i 2009 var ikke et øje tørt.
I 2000-2009 kom der gang i de musikalske forestillinger, som stadig præger Helsingør Amatørscenes virke. Men der var også plads til lystspil, krimi og juletræsfester. Det viser scrapbøgerne fra alle årene.

HELSINGØR: I den første artikel om Helsingør Amatørscenes historie fortalte vi om de første ni år efter starten i maj 1991. Det var folk fra de meget populære Hamlet-revyer, der havde fået mod på også at spille amatørteater og fik til huse i Industriforeningens bygning på Stengade 51 under navnet Helsingør Teaterhus.

I år 2000 var der gensyn med en af 90’ernes succeser, da det gakkede kongedrama ”Svend, Knud og Valdemar” blev spillet først i teatersalen i ”Strien” og senere som friluftsspil på Flynderupgård.

I efteråret indgik et par af sangene i ”Teater på Tværs”, hvor alle de lokale amatørscener gav smagsprøver fra deres forestillinger. Denne gang deltog både Helsingør, Espergærde Hornbæk, Hammermøllen, Tikøb og også Teater Inkompetent fra Helsingborg. George Riiser og Kenneth Lauritzen tog sig af musikken.

Annonce

I september var der desuden premiere på kriminalkomedien ”En morder leger med”.

Orkester på scenen

I 2001 blev alle kræfter samlet om Ole Bjørn Rasmussens opsætning af ”Musikken er af Kai Normann Andersen”. Det var endnu et samarbejde med Espergærde Amatørscene – og stadig nok den største musikalske opsætning i Helsingør Amatørscenes historie med et timands orkester på scenen under ledelse af Georg Riiser.

Scenen var bygget ud i salen som en trappe med lys på hvert trin, herrerne var i smoking, og Børge Jørgensens hustru, Gerda, havde syet de smukkeste lange kjoler til damerne.

Også denne gang var Ellen Jæger medinstruktør, og 28 klassiske viser blev sunget af Pia Thestrup, Anne Eckwald, Lillian Mathiesen, Lis Ragborg, Niels Christian Kjeldsen, Peter van Amerongen, Klaus Bøgh og Ole Bjørn selv.

Ved denne forestilling havde Amatørscenen arrangeret servering ved borde i salen som på Kai Normann Andersens tid, og det blev en publikumssucces, som man har holdt ved lige siden.

Annonce

Lokaleproblemer

Tilbage i efteråret 1996 havde Helsingør Byråd besluttet at opsige lejemålet hos Industrifonden for at slippe af med huslejen på 410.000 kroner. Men med hjælp fra konservative Steen Thomsen lykkedes at få lejen forhandlet ned, så Amatørscenen kunne fortsætte sit virke i ”Strien”.

I efteråret 1996 havde Helsingør Byråd besluttet at opsige lejemålet hos Industrifonden for at slippe af med huslejen på 410.000 kroner. Men det lykkedes at få lejen forhandlet ned.

I 2002-2003 var teaterhuset dog lukket ned på grund af en gennemgribende renovering af de gamle el-installationer. Til gengæld blev det smukke, gamle loft mere synligt, da gamle metalstænger blev fjernet og loftet malet.

Annonce

Hurra for revyerne

Under renoveringen spillede Amatørscenen to festlige forestillinger i det gamle sommerteater i Folkets Hus i Søstræde. Den første var til ære for Turkontoret, der i maj fejrede ti års jubilæum med et potpourri af musikalske numre. Her var det Ellen Jæger, der instruerede de lokale sangstjerner, og musikken stod Kenneth Lauritzen og hans trio for.

Novembers premiere på ”Op og ned langs Kysten” var Ole Bjørn Rasmussenshyldest til de lokale revyer i Søstræde, på Hotellerne Hamlet og Marienlyst og i Hornbæk. Der blev øvet på brandstationen på Klostermosevej, hvor Ole Bjørn dengang var ansat.

Jens Visnek, Keld Jørgensen og Bendt Justesen havde skabt en meget flot scene med udsigt til Helsingborg og med både Sveasøjlen, havnefyrene og Borgerkroen i forgrunden.

Revykavalkaden bød blandt andet på Børge Jørgensens sang om Nitterdrengen fra Helsingør Revyen i 1976, og andre lokale revyklassikere var På Øresunds Blå, Vi er alle i samme båd, Harry Motor, Fandens Oldemor, Vardes vilde liv, En yndig lille fjer og 20 tønder land.

Juleforestillingen var som sædvanlig med de to trolde Trunte og Trampe, og bagefter var der juletræsfest for børnene.

Annonce

Alsang og lystspil

I 2004 havde ægteparret Lis Ragborg og Holger Andersen fået smedekoret Tubal Kain med på scenen til alsangsstævnet ”Syng med Holger og de andre”,og Lis Ragborg kom igen sammen med Lone Bruun som Tante 1 og 2 i ”Skærmydsler”.

Keld Jørgensen instruerede og havde anbragt tanterne på gulvet midt i teatret.

Samme år instruerede Lotte Soele det amerikanske lystspil om kaninen ”Harvey” med Lars Jørgensen i hovedrollen.

Annonce

Nyhavnsviser

Så er der ellers lidt tomt i scrapbøgerne frem til 2006, hvor Ole Bjørn igen er på banen med sit musikalske hold under titlen ”Nu går våren gennem Nyhavn”.

Denne gang var viserne af Sigfred Pedersen og Aage Stentoft, og hele holdet kastede sig ud i at skabe Nyhavns-stemning. Musikken sad på en ”tømmerflåde”, tøjret til scenekanten.

Instruktionen stod Ellen Jæger for, og denne gang var også Ole Hansen, Betty Søby Andersen, Marianne Frederiksen og Lars Olesen med på scenen.

Endnu en stor produktion fulgte i november, hvor der var premiere på Noel Cowards lystspil ”Min Kone Spøger”, sat i scene af Lotte Soele. På rollelisten sås blandt andre Lars Jørgensen, Lone Bruun og Oddbjørg Berthelsen.

Det år var der hele to juleforestillinger – den sædvanlige juletræsfest med troldene foruden ”Lirum larum øllebrød”, skrevet af Line Højland, datter af et af foreningens medlemmer, Per Højland.

Annonce

Filmklassikere

Allerede året efter, i 2007, var Ole Bjørn og Ellen Jæger klar igen med en nyopsætning af ”Toner fra strimlen” fra 1996 – en hyldest til de danske filmsange 30’erne til 50’erne.

Med over 700 tilskuere i syv fulde sale var endnu en musikalsk succes i hus, og så pustede det faste hold ellers lidt ud året efter, hvor der er nye navne på banen:

Henning Romlund instruerede ”For enden af universet ligger der en døgnkiosk”. Det var en barsk historie, skrevet af Lotte Tarp, om tre kvinders møde efter deres mormors død. De tre roller blev spillet af Marianne Frederiksen, Herdis Vinkler og Karen Houlberg.

I 2008 var der fællessang i teatersalen på Kulturnatten – og sikkert også en juleforestilling, selv om den ikke er med i scrapbøgerne.

Annonce

En gakket Macbeth

I 2009 var der mange gode grin på plakaten med den fjerde ”Café Børge” og en meget speciel udgave af ”Macbeth”, spillet af Nedre Skensved og oplands Husmoderforenings Teaterklub. Det ender helt galt, i stil med legendariske ”Svend, Knud og Valdemar”.

Der var ti på scenen, instrueret af Lone Bruun, og bagved skulle Lillian Hansen, Peter Sørensen og Ole Bjørn få alle de skøre effekter til at virke. Blandt de medvirkende var Tina Olsen, John J. Hansen, Inge V. Hansen samt Morten, Birgit og Sabine Wichmann og Kirsten Kappel, der også stod for de sjove kostumer.

I den sidste ”Cafe Børge” havde Silas Drejer sin debut på Helsingør Amatørscene som Dynelarsen, Jens Brixtofte og Prins Henrik – med Thomas Olsen som Dronning Margrethe. Denne gang var det Pia Thestrup og Annette Hansen, der instruerede.

Årtiet sluttede af med ”Jul i det gamle teater”, som altid med efterfølgende juletræsfest for børnene.


Fotos til denne artikel er taget af Torben Sørensen, Lars Johannessen og Kim Bergsager.

Nye Stjernestunder

Jubilæumsforestillingen ”Stjernestunder” har premiere torsdag den 28. oktober klokken 20 i Laden på Gl. Vapnagaard og spilles igen fredag klokken 20 samt lørdag og søndag klokken 13 og 16.
Billetter kan købes på Kulturværftet, bibliotekerne i Hornbæk og Espergærde og på billetten.dk.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Fra sin altan kan Tommy se parkeringspladsen ved Sundhedscenteret: - Det er det rene kaos

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Forældre bekymrede over mulig lukning af skoler og SFO før tid: - Det bliver en svær situation for mange familier, og eleverne er allerede bagud fagligt

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Sygeplejerskerne er ikke de eneste, der har knoklet under coronapandemien

Helsingør

Industriforeningens formand sukker: - Det her er et skridt i den forkerte retning

Helsingør

Her rammer besparelserne: Daginstitutionerne lukker tidligere – men måske opdager du det ikke

Forsvarsministeriet har overforbrug i milliardklassen

Hornbæk For abonnenter

Se den vilde video: - Jeg har aldrig set brandmænd så store i Øresund

Helsingør

Se billederne: Nissepiger spreder glæde i gågaderne

Helsingør

Gerda har mistet begge sine børn og Annelise har sagt farvel til flere venner: Denne dag er noget helt specielt for dem begge

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv

Efter Barslund-konkurs: Medarbejder på 57 skrev ansøgning på Facebook

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Vi er usle, dumme, tarvelige og ubegavede ...

Helsingør

Kystbanen hårdt ramt: - Vi har 60 sygemeldte lokoførere

Annonce