Annonce
Helsingør

Derfor: Helgavej er opkaldt efter Meretes farmor

Helga Eugenie Pedersen boede ikke langt fra den vej, der nok er opkaldt efter hende. Foto: Lars Johannessen

Merete Skjønberg Larsen har oplysninger om fem af vejene i pigevejskvarteret.

Annonce

Espergærde: For nylig døde Agnete Petersen, der lagde navn til Agnetevej i Espergærde. I den forbindelse efterlyste vi læsere, der kunne bidrage med noget af historierne om de andre veje.

Det kan Merete Skjønberg Larsen, der er født og opvokset på Mørdrupvej 110. Lidt længere ned ad vejen, på Mørdrupvej 88, er hendes far Arne Skjønberg Pedersen vokset op, og hans mor hed Helga Eugenie Pedersen.

Huset på Mørdrupvej 88 ligger lige der, hvor Kærsgårdvej møder Mørdrupvej, og det er formentlig forklaring på, at en af Agnetevejs sideveje kom til at hedde Helgavej.

Helgavej, der er den første sidevej på venstre hånd, ligger nemlig netop parallelt med Kærsgårdvej.

Merete kan også bekræfte de oplysninger vi tidigere har fået om Annavej og Bodilvej, der er navngivet efter to piger på Damgården. Pigerne var, fortæller Merete, hendes fars fastre, der boede på deres fædrende gård.

Merete gætter også på, at Hannevej er navngivet efter Hanne Larsen, der arbejdede på kommunekontoret i Tikøb, og i øvrigt senere blev Meretes svigerinde.

Endelige har Merete også et godt bud på ophavskvinden til Vibekevej. Kommuneingeniør Chr. Steen Petersens sekretær hed nemlig Vibeke, så hun kunne meget vel have lagt navn til vejen.

Med oplysningerne fra Merete Skjønberg Larsen har vi nu viden om eller gode gæt på baggrunden for disse vejnavne:

Agnetevej, Annevej, Bodilvej, Elsevej, Hannevej, Helgavej, Ingevej, Karenvej, Marievej, Sonjavej, Ullavej og Vibekevej.

Vi hører dog gerne fra læsere, der kan bidrage med flere oplysninger.

Især om vejene Bentevej, Birthevej, Gerdavej, Lisevej, Lonevej, Malenevej, Piavej og Tinevej, hvis oprindelse vi ikke kender så meget til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce