Annonce
Helsingør

Derfor køber vi mundbind nu

- Jeg er ude at købe mundbind for første gang. Dels for at beskytte et menneske på 96, som jeg skal hente i bil om lidt. Dels for at beskytte mig selv, siger Per Sparre, Espergærde.Foto: Lars Johannessen
Forsigtighedsprincippet er afgørende for, at vi køber mundbind, fortæller to kunder, der har skyndt sig på apoteket for at få fat i corona-beskyttelsen.
Annonce

CORONA: -Det er da et sjovt tilfælde, at du spørger mig om det. Det er første gang, jeg er ude for at købe mundbind. Fordi jeg netop i dag har besluttet at tage mundbind på.

Per Sparre, Espergærde, er på vej ind på apoteket i Espergærdecentret. Senere skal han ud og hente en 96-årig kvinde. Og hun var i første omgang den aktuelle anledning til, at han har truffet beslutningen.


Ingen ved endnu, om mundbind virker. Og lige nu har vi et lavt smittetryk i Danmark. Men i resten af verden er coronaen jo ikke engang rigtig begyndt. Flere steder bliver lukket helt ned nu,

Per Spaare, Espergærde.


- Men også forsigtighedsprincippet helt generelt er for mig en årsag. Ingen ved endnu, om mundbind virker. Og lige nu har vi et lavt smittetryk i Danmark. Men i resten af verden er coronaen jo ikke engang rigtig begyndt. Flere steder bliver lukket helt ned nu, siger Per Sparre.

Nu skal han hente den 96-årge kvinde og så er der ekstra megen grund til at passe på.

- Hun skal sidde i bilen sammen med mig. Og når hun nu har overlevet koncentrationslejr, krige og meget andet, så syns jeg, at jeg har pligt til at vise dette lille hensyn.

- Jeg tror, at mundbind bliver et lovkrav her i landet om ikke så længe, siger Karin Majgaard, Snekkersten.Foto: Lars Johannessen

På Stengade Apotek har Karin Majgaard, Snekkersten netop købt sine første mundbind i coronakrisen.

- Dels fordi jeg vil beskytte mig selv. Dels vil jeg gerne tage det hensyn og beskytte andre. Både min mand og jeg har en klar forventning om, at smittetrykket stiger igen. Og desværre tror jeg også, at vi får bølge 2 af coronaen, siger Karin Majgaard, der har købt en stor kasse mundbind.

- Jeg regner bestemt med, at mundbind bliver et lovkrav om ikke så længe her i landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce