Annonce
Navne

- Det er jo en ønskestilling at komme til Sct. Mariæ Kirke

Sigurd Stubbergaard besluttede allerede i 2.g at han ville gå teologiens vej.Foto: Lars Johannessen
Den nye præst i Sct. Mariæ Kirke, Sigurd Stubbergaard fik som kun 30-årig sin absolutte ønskestilling her i Helsingør.

Der lyser stor begejstring ud af Sct. Mariæ Kirkes nye præst Sigurd Stubbergaard, når han til Helsingør Dagblad fortæller om sin baggrund, sine teologistudier og sine tanker om kirkens stilling i det danske samfund i dag. For han sidder som præst i en historisk kirke - som oven i købet er en del af et Karmelitterkloster fra 1400-tallet – og et bedre sted at være præst har han svært ved at forestille sig.

Som han selv udtrykker det, kommer han fra et sted langt ude på landet ved Egebjerg i Odsherred - tre kilometer fra byskiltet. Det var småt, meget lokalt men også med et stort sammenhold – og et spændende sted at vokse op fordi der var folk fra mange forskellige miljøer. Der var en del tilflyttere fra København men jo også de lokale. Selv voksede han op i en ”rød” familie med 70´er hippiebaggrund og meget lidt interesse for religion, ritualer og traditioner.

Han kom også meget hos en kammerat, der var søn af præsten i Egebjerg, og her mødte han så en helt anden kultur. Så ret hurtigt i gymnasiet var han klar over, at han enten skulle læse filosofi eller teologi. Allerede her læste han meget Søren Kierkegaard, og han fortæller at Kierkegaard simpelt var ”bevidsthedsudvidende” for ham – og måske medvirkende til at det blev teologien. Han smiler og tilføjer:

- Der er jo også det med, at det er teologien med dens fag, der giver de bedste forudsætninger for at besvare filosofiens spørgsmål. Teologien er jo simpelthen en del af rodnettet i den europæiske kulturhistorie.

Annonce

Ingen adgangskrav

Allerede i 2.g valgte han derfor, at det skulle være teologi – hvad der i øvrigt gav ham den fordel, at han ikke var underlagt samme præstationskrav som flere andre i klassen, for der var ikke adgangsbegrænsning til teologistudiet. Nysgerrig som han var læste han dog fortsat en masse, blev student og tog et sabbatår, der blev tilbragt i København og Berlin.

Men allerede i foråret mærkede han trangen til at komme hjem og læse teologi, for som han forklarer:

- Teologistudiet er et meget bredt studie med flere fag, som tilsammen giver svar på en masse af de spørgsmål, vi stiller os selv.

Annonce

Fordybelse, fest og farver

Det første studieår var præget af både fest og farver – og faglig fordybelse. Allerede andet år mødte han sin kæreste Josefine, og så blev der lidt mindre festtrang og mere tid til fordybelse. Det var et spændende studiemiljø, da nogle som ham selv kom næsten direkte fra gymnasiet, og andre var langt ældre og kom med erfaring fra andre områder af livet.


Kirkerummet og gudstjenesten kredser om de spørgsmål i livet, som vi ikke altid selv kan besvare, men som altid er vigtige for os at stille: Hvad er meningen? Hvad er betydningen? Har døden det sidste ord? Er jeg god nok som jeg er? Det er så vigtigt at få stillet de her spørgsmål, som altid er tilstede i vores liv – og det er det, vi gør i gudstjenesten. Men vi hører også om tilgivelsens mulighed og forsoningens kraft.

Sigurd Stubbergaard, præst, Sct. Mariæ Kirke


- En hurdle i starten var sprogfagene. Da jeg havde bestået hebraisk, vidste jeg bare: Nu bliver jeg teolog, fortæller Sigurd Stubbergaard og fortsætter:

- Jeg skrev bacheloropgave hos Troels Engberg-Pedersen om Paulus og senere også en prisopgave om ”Den jødiske Paulus”, som fik universitetets guldmedalje. De år var det godt nok fordybelsen, der dominerede, og jeg begyndte også at overveje min fremtid: Skulle jeg blive præst? Eller sigte mod en akademisk karriere på universitetet og søge en ph.d.?

Sigurd Stubbergaard tog dog uddannelsen på Pastoralseminaret – et mere specifikt kursus med henblik på præstestillingen - og kom også i præstepraktik i Vindinge ved Roskilde. Ph.d. tankerne spøgte dog stadig – men han endte med at trække sin ansøgning om en ph.d.-stilling tilbage og blev præst i Brøndbyvester.

Annonce

- Tænk hvis jeg kunne komme til Helsingør?

Brøndbyvester passede fint. Josefine var blevet lærer på Rødovre Gymnasium, og han havde to gode og erfarne kolleger. Men de overvejede tidligt Helsingør. En by der emmer af historie og kultur. Så da stillingen i Sct. Mariæ blev slået op i forbindelse med Kirsten Grønbechs afgang, søgte han den, kom til samtale og det blev klart, at den måde man her tænker kirke på, er lige Sigurd Stubbergaard:

- Og så omgivelserne. Vi bor med vores to børn i den nyeste del af klostret, som jeg elsker at gå over i. Her er tiden gået i stå, mens tiden ellers flyver af sted.

Annonce

Gudstjenesten har også sin egen tid

For Sigurd Stubbergaard foregår gudstjenesten også i en anden tid. Der er en ro og en dybde, og vi har ritualerne:

- Kirkerummet og gudstjenesten kredser om de spørgsmål i livet, som vi ikke altid selv kan besvare, men som altid er vigtige for os at stille: Hvad er meningen? Hvad er betydningen? Har døden det sidste ord? Er jeg god nok som jeg er? Det er så vigtigt at få stillet de her spørgsmål, som altid er tilstede i vores liv – og det er det, vi gør i gudstjenesten. Men vi hører også om tilgivelsens mulighed og forsoningens kraft.

- Forstår man sit liv i lyset af den kristne grundfortælling, så skifter vores liv karakter. Så er vi mere frie, til at være den vi er.

Borgerjournalister i Helsingør Dagblad

Denne artikel er skrevet af en borgerjournalist - det vil sige en borger, som stiller talent, viden, øjne og ører til rådighed og skriver artikler til dagbladet om ting, de oplever eller som optager dem.

Har du lyst til at blive borgerjournalist? Send os en mail på redaktionen@hdnet.dk for at høre mere.

Annonce

Ændrede ritualer?

Sigurd Stubbergaards glæde over kirkens ritualer er umiddelbar, og det får mig til at spørge om hans holdning til forslagene om at ændre på ritualerne. Og nu skulle der lyttes ekstra godt efter: For som han udtrykker sin opfattelse, så er ritualet meningsløst, og ritualet er betydningsfuldt: Mennesket har brug for ritualer. Især ved livets overgange. Ritualets primære form er, at det sker - vi skal ikke tænke det ihjel. Genkendeligheden er så vigtig, så vi skal ikke ”bare” ændre på ritualerne. Når han snakker med dåbsfamilier, så er ritualet jo det vigtigste – så lad det mystiske og uforståelige stå.

Sigurd Stubbergaard er begyndt i en coronatid, men i starten kunne han blot glæde sig over det store kirkerum, hvor der ikke var de store begrænsninger. Nu er det markant ændret og dilemmafyldt, som han udtrykker det:

- Så asfalteres der i øjeblikket, mens vi kører. Vi befinder os i en pandemi, hvor alting ændres hele tiden, og hvor ingen af os er eksperter på, hvordan der skal reageres. Men jeg glæder mig til at komme rigtig i gang. Kirsten Grønbech har jo haft nogle imponerende projekter kørende med Kirsten Winther fra Domkirken, og jeg glæder mig til, vi igen kan lave projekter for alle i Helsingør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Opsigelserne står i kø

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Annonce