Annonce
Helsingør

Det er stadig knastørt derude: Flere naturbrande i weekenden

Det er tørt derude og indtil vejrguderne åbner for sluserne igen, opfordres alle til at undgå åben ild i naturen. Arkivfoto: Lars Johannessen

BRANDFARE: Helsingør Kommunes Beredskab oplyser, at det er knastørt derude, og selv om vi fik en regnskylle mandag morgen, så ændrer det ikke ved noget.

- Der skal meget mere til, og lige nu ligger tørke- og brandfareindekset i naturen højt, siger beredskabsinspektør Allan Holst til Helsingør Dagblad.

Vi er dog ikke helt oppe på sommerhedebølge-tilstande, og der er ikke afbrændingsforbud. Meteorologisk Institut lover da også regn i de kommende par dage.

Annonce

Brande i Hellebæk og Helsingør

Men indtil vejrguderne laver radikalt om på tingenes tilstand, råder beredskabet alle til at undgå brug af enhver form for åben ild, når de opholder sig i naturen.

Alene i løbet af weekenden blev det lokale beredskab kaldt ud til fem brande i naturen. Det drejede sig om områder på Krogerupvej og Humlebæk Strandvej, grønne områder ved Badevej og Trækbanen i Helsingør og et enkelt sted på Bøssemagergade i Hellebæk.

I mindst et af tilfældene skyldtes brandene uforsigtighed med åben ild.  Ingen mennesker kom noget til ved brandene.






Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce