Annonce
Helsingør

Det har hjulpet dem gennem corona-krisen: - Vi har aldrig solgt så meget sæbe

- Folk har aldrig vasket hænder, ja, vasket alt muligt så meget som nu, siger Nanna Christensen, der sammen med sin mand, Mogens Christensen, har drevet den kendte Tibberuphøkeren i 20 år.  Foto: Lars Johannessen.
Vi har aldrig vasket os så meget som nu. Vores hænder, vores kroppe, vores designermøbler, vores gulve. Det corona-fænomen har fået Nanna og Mogens Christensen, indehaverne af den kendte forretning Tibberuphøkeren i Helsingør, gennem coronakrisen.
Annonce

ERHVERV:  - Den dag, coronakrisen ramte og hele landet lukkede ned, blev der helt stille her i forretningen. Der kom ikke flere kunder, og vi tænkte, at nu går det her ikke længere. Så gik der nogle dage, og så begynde der at tikke ordre ind på vores webshop. Og pludselig var al vores tid optaget med at pakke ordre og sende dem eller selv køre ud med dem her i lokalområdet.

Mogens Christensen, der sammen med sin kone Nanna Christensen, i 20 år har drevet den kendte specialistforretning Tibberuphøkeren, Sct. Anna Gade i Helsingør,  har oplevet lidt af et eventyr under coronaen.

Forretningen fører en lang række varer og artikler,  man ikke finder andre steder og som er sat i produktion af indehaverne. Alt bliver fremstillet ud fra originale danske forlæg af små producenter i Vesteuropa, der benytter de bedste materialer.

Sæbespåner er blevet en kæmpe succes i coronakrisen. Foto: Lars Johannessen.

Blandt andet har Tibberuphøkeren specialiseret sig i unikke natursæber fra Frankrig og Syrien, i dansk produceret lindolie og nogle ganske særlige sæbespåner.


Allerede for et par år siden oplevede vi, at vores salg af sæber steg markant. Men nu er det blevet helt vildt. Aldrig har vi vasket hænder og vasket møbler, gulve og alt muligt andet så meget, som vi gør nu.

Mogens Christensen, indehaver af Tibberuphøkeren i Helsingør.


Og Tibberuphøkeren har aldrig solgt så meget sæbe som nu.

- Allerede for et par år siden oplevede vi, at vores salg af sæber steg markant. Men nu er det blevet helt vildt. Aldrig har vi vasket hænder og vasket møbler, gulve og alt muligt andet så meget, som vi gør nu. Vi sælger håndsæbe, kropssæbe, sæbespåner og linoliesæbe som aldrig før, fortæller Mogens Christensen.

Annonce

Sæbe fra Aleppo og Marseilles

Flere af sæberne har parret selv været med til at udvikle sammen med de små producenter, de samarbejder med. Og opskriften på sæben, der laves i Alleppo i Syrien, er flere tusinde år gammel. Den er helt ren og forhandles via en god kontakt, som Tibberuphøkeren handler med i Marseilles, hvor flere af de andre håndlavede, rene sæber kommer fra.


Da vi her i landet ikke producerer noget så eksotisk som oliven, har vi sammen med en fantastisk lille dansk sæbeproducent, som jeg ikke vil røbe navnet på, skabt en sæbeopskrift, baseret på hørfrøolie.

Mogens Christensen, indehaver af Tibberuphøkeren i Helsingør.


Opskriften på den ægte, rene vare består af lud (kalk) og en meget høj naturlig fedtprocent, der eksempelvis kommer fra oliven.

- Da vi her i landet ikke producerer noget så eksotisk som oliven, har vi sammen med en fantastisk lille dansk sæbeproducent, som jeg ikke vil røbe navnet på, skabt en sæbeopskrift, baseret på hørfrøolie. I 18 år har vi solgt vores egen linoliesæbe til hele landet, til andre firmaer og butikker og til Tyskland og Norge, siger Mogens Christensen.

- Vi har aldrig vasket os så meget som nu. Vores hænder, vores kroppe, vores designermøbler, vores gulve, alt, siger Nanna og Mogens Christensen, der takket være deres helt særlige sæber er kommet igennem coronakrisen. Foto: Lars Johannessen.

Han fortæller glad og gerne om de særlige sæbespåners egenskaber, om at finde de bedste løsninger til kunderne, om den nødvendige skyhøje fedtprocent i ægte sæber og om vigtigheden af at have specialistbutikker.


- Vi var netop flyttet ind her i butikken i Sct. Anna Gade, da en anden krise, finanskrisen, satte ind. Det var i 2008. Men vi er her jo stadig. Det er gået godt. Og det er nok, fordi halvdelen af vores virke går ud på råd og vejledning.

Mogens Christensen, Tibberuphøkeren, Helsingør.


- Vi var netop flyttet ind her i butikken i Sct. Anna Gade, da en anden krise, finanskrisen, satte ind. Det var i 2008. Men vi er her jo stadig. Det er gået godt. Og det er nok, fordi halvdelen af vores virke går ud på råd og vejledning. Vi har sådan et ordsprog, der går på, at her får du ikke dét, du spørger om. Her får du dét, du skal bruge. Folk kommer ind og vil købe fem liter maling, fordi de bruger rulle. De går så ud med en halv liter god maling og en rigtig god pensel.  Kunderne kommer tilbage og er tilfredse. Også selv om de måske er gået hovedrystende ud af forretningen og er blevet lidt sure over vores anbefalinger, der går imod deres. Så er det som regel konen, der kommer tilbage og gerne vil tage imod et råd fra os.  Sådan noget gider mænd ikke at have med at gøre.

Annonce

Andre måder at gøre tingene på

Det er ikke blot coronaen, der medvirker til eksplosionen i sæbesalget.

- Jeg tror også, at flere af os er blevet mere interesserede i andre måder at gøre tingene på, sådan helt generelt, siger Mogens Christensen, der lever af at videregive egne erfaringer.

Mogens og Nanna har i årevis været i gang med istandsættelsen af deres eget gamle hus. Og det er fra dette arbejde, de selv har høstet en masse erfaring.

Bonusinfo om Tibberuphøkeren

Tibberuphøkeren i Helsingør har stille og roligt og hen ad vejen valgt at genbruge så meget af den emballage, de får deres mange varer leveret i.

Det kan være den fysiske kasse som det form for fyld, der måtte være i den.

Med jævne mellemrum besøger indehaverne lokale supermarkeder for at hamstre vinkasser o.lign. Ud over dette har de en lang række af kunder og andre i lokalmiljøet, der kommer med favnen fuld af al slags emballage, der alligevel skulle smides ud.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce