Annonce
Sport

Det sagde de efter HB Køge-kampen: - Jeg har ventet længe på det mål

Jublen var stor, da Callum McCowatt lukkede opgøret til 3-1 med sit første mål for FC Helsingør. Foto: Claus Birch
FC Helsingør leverede en af sæsonens bedste kampe mod HB Køge. Kampen på Helsingør stadion endte 3-1, og det publikum, der havde fundet vej til det gennemsigtige hegn, kunne blandt andet se smukke mål fra Lange, Boysen og McCowatt. De to sidste med deres første mål for oprykkerne. Her er reaktionerne fra kampen fredag aften.

CALLUM MCCOWATT, ANGRIBER MED FØRSTE MÅL: - Det mål har jeg ventet meget længe på, og selvfølgelig er jeg glad. Det er selvfølgelig en forløsning at få scoret efter så mange muligheder. Mest af alt er jeg glad på holdets vegne, for det var en rigtig god præstation, og det var helt fortjent, at vi tog de tre point. Fredag aften klokken 19.00 i Helsingør er vi det bedste hold i ligaen, tror jeg.

PHILIP REJNHOLD, LYKKELIG PÅ MCCOWATTS VEGNE: - Min hurtigste spurt var, da Callum scorede. Jeg løb fra midt på egen banehalvdel for at juble med ham. Det er så fortjent, at han endelig får hul på bylden, og jeg ved, hvor meget det betyder for ham. Han har spillet godt, men jeg ved også, at han har manglet det mål. Nu har han troen på, at det kan lade sig gøre, og der kommer flere. Det tør jeg godt love.

- Vi spiller en virkelig god kamp, og det var også på tide, at vi fik fat i ørerne på HB Køge. De kunne ikke stå imod vores pres, og vi er i god kontrol. Desværre giver vi dem et møgmål, men det gik vi heldigvis ikke i panik over, og vi spiller også fint i anden halvleg.

Annonce


Min hurtigste spurt var, da Callum scorede. Jeg løb fra midt på egen banehalvdel for at juble med ham. Det er så fortjent, at han endelig får hul på bylden.

Philip Rejnhold, FCH


CARL LANGE MED DRØMMEMÅL: - Det er ikke hver dag, man får scoret den slags mål. Det var fedt. Både for mig personligt og for holdet. Med den tidlige scoring får vi godt styr på kampen, som jeg synes, vi dominerer og vinder fortjent.

MORTEN ESKESEN, FCH-TRÆNER: - Det er en kamp, som jeg vurderer til at være blandt vores fem bedste i sæsonen. Man kan se, at vi har udviklet os som hold, siden vi tabte til HB Køge i efteråret. Vi spiller disciplineret hele vejen, og vi kommer flot ud af deres pres.

Og så scorer vi jo flotte mål på stribe. Vi havde ikke scoret de to seneste kampe, så vi havde lavet nogle ændringer, og jeg havde bedt dem om at skyde mere på mål. Det så ud til at virke fint.

- Selvfølgelig er det vigtigt for David Boysen og Callum McCowatt at få scoret deres første mål for os. Angribere tanker selvtillid af mål, og det vil vi forhåbentlig se, at vi får glæde af i de kommende kampe.

AURI SKARBALIUS, HB KØGE-TRÆNER: - Det var en kamp, hvor FC Helsingør bare var bedre end os. Jeg er skuffet over, at vi ikke har mere kvalitet, men det var måske også fordi, at FC Helsingør havde det. Jeg synes, vi løber nok, og der er ikke nogen, som ikke kæmper for tingene. FC Helsingør var bare bedre på dagen, og længere er den ikke. De er gode på bolden, og de er skarpe i felterne. Det var vi ikke. Nu har vi et møde tilbage mod dem i sæsonen, og der bliver det vores tur til at få revanche. Det var helt fortjent, at FC Helsingør fik deres i dag.

DANIEL NOROUZI, MIDTBANESLIDER: - Efter at have spillet til mere end nul point i de to første kampe mod HB Køge, hvor vi tabte, var det da rart at få ram på dem. Jeg synes, HB Køge spiller lidt kedeligt, men de er i top 6, og de får deres point, og det skal man have respekt for. Vi rammer dem godt i dag, fordi vi er sikre på bolden, vi spiller hurtigt, og så klapper vi den jo i kassen på smukkeste vis flere gange. Det var en fornøjelse.

- Vi er en position nu, hvor vi skal spille mod nogle af de bedste hold, og det skal vi selvfølgelig udnytte til at udvikle os. Og det synes jeg, at vi gør. Vi kommer med den rigtige tænding, og jeg synes da ikke, det var til at se, at vi hverken kan rykke op eller ned. Sidste år, havde vi et enormt pres for jer alle sammen - og os selv - om, at vi skulle rykke op. Hvor vi er nu, kan vi spille frit og uden nerver. Det synes jeg godt, man kunne se i dag.

DAVID BOYSEN MED FØRSTE FCH-MÅL: - Jeg vil da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var en lettelse at få scoret. Jeg har nu ikke brugt så meget krudt på at bekymre mig om manglende mål, som jeg nok havde gjort, da jeg var yngre. Jeg har været inde i en god periode, hvor jeg er kommet i god form, og jeg synes også, at jeg har haft nogle gode indhop, hvor jeg ikke har scoret, men været med til at påvirke kampene positivt. Det er fedt, og det skal nok blive endnu bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce