Annonce
Helsingør

Det vælter ind med garn til Bente og hendes strikkedamer:  - Vi er totalt overvældede, tak

Bente Madsen og hendes strikkedamer har fået mere garn end de turde drømme om. Her er Bente Madsen sammen med Anne Marie Pedersen (i sort) i gang med at ordne de enorme mængder garn. Foto: Torben Sørensen
Bente Madsen og hendes strikkedamer har garn nok de næste to år til at forsyne fattige børn i Polen og Rumænien med varmt tøj. - Vi vil gerne sige tak, vi har ikke plads til mere, fortæller strikkekoordinator Bente Madsen.
Annonce

HELSINGØR: Ikke i sin vildeste fantasi havde Bente Madsen fra Espergærde forestillet sig, at hendes opfordring til at donere strikkegarn ville have så stor en effekt. På de tre uger, der er gået siden strikkedamernes opråb om hjælp blev omtalt i en artikel bragt i Helsingør Dagblad (og Lokalavisen Nordsjælland), er det væltet ind med strikkegarn fra nær og fjern.


Det er hele landet, vi har fået garn fra. Lige fra Vejle til Roskilde, Fyn, Amager og Hundested. Det er al mulig slags garn, vi har også fået en masse dejlig strømpegarn. Det er udelukkende private, vi har fået fra

Bente Madsen


-  Det havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig. Jeg har tidligere efterlyst garn i Familie Journalens Fra-mig-til-dig-side, men jeg har aldrig nogensinde fået så meget garn som nu. Vi har nok garn til de næste to år, vil jeg tro. Vi er totalt overvældede. Vi vil gerne sige tak, vi har ikke plads til mere, siger Bente Madsen.

Garnet er doneret af private bosat i hele landet. Garnet bliver opbevaret i et rum i kælderen i Sthens Kirke. Det er også her, strikkedamerne plejer at mødes fast om mandagen, eller gjorde før pandemien. Foto: Torben Sørensen
Annonce

Garn fra hele landet

I alt har Bente Madsen modtaget omkring 28 store affaldssække fyldt med garnnøgler. Dertil kommer omkring 10 fyldte papkasser. Og så er der også blevet sat 2000 kroner ind på en bankkonto til indkøb af basisgarn, doneret af den lokale bedemand Bodil Sund.

- Det er hele landet, vi har fået garn fra. Lige fra Vejle til Roskilde, Fyn, Amager og Hundested.  Det er al mulig slags garn, vi har også fået en masse dejlig strømpegarn. Det er udelukkende private, vi har fået fra. En del er blevet sendt til os, noget har vi selv hentet. Her forleden kørte min mand og jeg ud og hentede et læs. Bilen var så proppet, at der ikke havde været plads til bare et enkelt snefnug, fortæller hun.

Annonce

Varmt tøj til fattige børn

Bente Madsen har nu nok garn til, at hun og de øvrige 14 frivillige strikkedamer kan sætte turbo på strikkepindene og strikke varme trøjer, handsker, huer og strømper til børn, der vokser op i fattige kår i Rumænien og Polen.

- Vi har masser at gå i gang med. Jeg har henvist dem, der har ringet det seneste stykke tid til andre. Den seneste bad jeg om at ringe til Hamlet Aktivitetscenter for at høre, om de kunne bruge noget garn, fortæller Bente Madsen.

Annonce

Frivillig på 16. år

Det donerede garn bliver opbevaret i et rum i kælderen i Sthens Kirke. Det er også her strikkedamerne under normale forhold mødes én gang om ugen for at strikke og vende verdenssituationen. Det glæder de sig til genoptage - på grund af corona har det ikke været muligt i lang tid.

I stedet strikker de frivillige hjemmefra - og det bliver til en del i løbet af et års tid.

- I oktober måned sendte vi 16 papkasser fyldt med strik afsted til Projekt Øst, som står for uddelingen til børnehjem, gadebørn og fattige familier i Polen og Rumænien, fortæller Bente Madsen.

Det er 16 år siden, hun meldte sig til det frivillige hjælpeprojekt, hvor hun har selskab af 14 andre frivillige.

- Lige nu er jeg i gang med en bluse størrelse seks til otte år, fortæller Bente Madsen, som er bosat i Espergærde.

https://modules.wearehearken.com/helsingor-dagblad/embed/6831.js
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Anmeldelse af 'Sommerdahl': Hyggeligt med nye mord i guddommeligt smukke omgivelser

Helsingør

Se video: Statsministeren svarer på dagbladets spørgsmål om hårdtramte caféer

Annonce