Annonce
Kultur

J. Lauritzens polarskib gik på grund og sank: Museet for Søfart åbner særudstilling om Nella Dan

Nella Dan i polarisen. Knud E. Hansens direktør, Finn Wollesen, Helsingør, sejlede på skibet i tre år, men var også med sine forældre til de kolde arktiske egne som helt spæd. Privat foto
Finn Wollesen, direktør for virksomheden Knud E. Hansen, blev båret ombord i en lift første gang, da han var seks måneder, for at sejle til Antarktis. Det er flere årtier siden. Nu åbner kulturministeren en udstilling på M/S Museet for Søfart i Helsingør om netop skibet Nella Dan. Samtidig med, at et nyt polar-skib afleveres i Hobart.

ERHVERV: - Det var kammeratskabet. Det var helt unikt. Vi var som én stor familie. Folk blev ombord i årevis.  Skibet har betydet utroligt meget for alle os, der har sejlet med det. Vi har holdt sammen lige siden og har stadig så mange år efter et fantastisk fællesskab. Dem af os, der stadig er her, for flere er døde.

Finn Wollesen, administrerende direktør i den internationale skibsdesign-virksomhed Knud E. Hansen i Helsingør, glæder sig til et ganske særligt møde i Helsingør denne onsdag. Han har aldrig lagt skjul på, at hans år ombord på rederiet J. Lauritzens røde polarskib, Nella Dan, har sat aftryk for livet. Aftryk, han ikke for noget ville undvære i sin tilværelse og som stadig bevæger ham dybt. Aftryk, man kan se på direktørkontoret i Helsingør, hvor vægge, hylder og borde er prydet med alverdens minder fra Nella Dan.

Enestående søfartshistorie

I denne uge bliver der bundet et ganske særligt bånd mellem fortid og fremtid her i virksomheden. Det sker, når kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen på M/S Museet for Søfart i Helsingør indvier sær-udstillingen om polarskibet Nella Dan og et enestående stykke dansk søfartshistorie.

30-40 medlemmer af Nella Dans Venneforening, Friends of Nella Dan, strømmer til åbningen fra nær og fjern for at være med, når ministeren åbner udstillingen. Mange har bidraget med meget personlige effekter til udstillingen fra deres mange ofte farefulde lange rejser med polarskibet.

- Der føles helt tomt på mit kontor, for jeg har lånt en masse af mine Nella Dan-effekter ud til dem, siger direktør Finn Wollesen.

Hvis vi havde kunnet for coronaen, så havde vi også stået på havnen derude i Hobart, klar med champagnen

Finn Wollesen, administrerende direktør i Knud E. Hansen, Helsingør.

Omtrent synkront med åbningen af udstillingen onsdag bliver "den nye Nella Dan", det nye polarforskningsskib og isbryder, der er designet i Helsingør, tegnet af Knud E. Hansens skibsingeniører, leveret i Hobart i Tasmanien.

- Hvis vi havde kunnet for coronaen, så havde vi også stået på havnen derude i Hobart, klar med champagnen, smiler Finn Wollesen, der allerede i 2007 begyndte, som han selv udtrykker det, at jagte projektet.

Kammeratskabet på Nella Dan var enestående. Nu bliver der lavet en særudstilling om dette stykke søfartshistorie. Privat foto

Mange forhandlinger med de australske myndigheder førte i sidste ende til, at Knud E. Hansen fik design-kontrakten til det nye polarforskningsskib til Australien Arctic Division, som led i et større byggekonsortium.

Annonce

Sejlede med som nyfødt

Selv sejlede Finn Wollesen første gang med Nella Dan som næsten nyfødt, da hans far gennem 10 år var radiotelegrafist ombord. Senere, som ung, fik Wollesen fast hyre og sejlede med polarskibet i tre år i arktiske og antsarktiske farvande, før han gik i land og læste videre.

Annonce

Deres hjem gik ned

- Med årene blev skibets kamp mod isen til en kamp mod tiden og forandringer i rederiet. I 1987 gik Nella Dan gik på grund, og endte med at blive sænket ud for Macquarie Island.

- For søfolkene var det en traumatisk slutning på et vigtigt kapitel i deres liv. De så ikke bare skibet, men også deres hjem og et fællesskab, gå ned. Det blev også afslutningen på J. Lauritzens polareventyr, fortæller Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart.

At rejse ud i verden for at komme hjem til sig selv

Der er fællesskaber, vi aldrig glemmer. Intense oplevelser som vi har med os resten af livet. At sejle med polarskibet NELLA DAN var sådan en oplevelse. For en del af besætningen var det lille røde skib i rederiet J. Lauritzens polarflåde et hjem og et fast holdepunkt i tilværelsen.

Med særudstillingen ’I ❤️ NELLA DAN’ zoomer M/S Museet for Søfart ind på kammeratskab og fortællingen om at rejse ud i verden for at komme hjem til sig selv.

Dæksdrengen Rasmus Nygaard er i dagt formand for foreningen Friends of Nella Dan.

Udstillingen ’I ❤️ NELLA DAN’ åbner den 7. oktober 2021 og kan ses indtil d. 18. april 2022. Udstillingen er lavet i samarbejde med foreningen 'Friends of NELLA DAN'.



Annonce
Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Kultur

Stemmerne slyngede sig sammen til nytårskoncert i Vestervang Kirke

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Nu skal stadionkrisen løses

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce