Annonce
Sport

Dolberg vil revanchere frustrerende landsholdsafbud

Kasper Dolberg spillede sig ind som førstevalg i Danmarks angreb under EM-slutrunden, men han er usikker på, om han stadig er førstevalg hos Kasper Hjulmand efter at have misset de tre landskampe i september. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg missede de tre landskampe i september, og nu vil han revanchere sig mod Moldova og Østrig.

Angriberen Kasper Dolberg er tilbage på det danske fodboldlandshold, efter at han til sin egen store frustration gik glip af landskampene mod Skotland, Færøerne og Israel i september.

Hans knæproblemer er gået i sig selv, og silkeborgenseren føler sig atter helt frisk forud for landsholdets to kampe mod Moldova og Østrig lørdag og tirsdag.

- Jeg regner med, at jeg er helt klar igen. Jeg har trænet i over en uge, og jeg fik også nogle minutter for Nice i sidste weekend. Mit højre knæ har drillet mig to gange i løbet af sæsonen, men det gør det ikke mere.

Annonce

- Jeg føler, at jeg kan mærke, at det er overstået. Det føles bedre nu, det er mere stabilt, og jeg har en god fornemmelse, og den går jeg efter, siger Kasper Dolberg.

Knæproblemerne opstod efter en god sæsonstart for Nice, hvor han netop havde scoret to gange mod mesterholdet Lille. Lige inden landskampsterminen i september gik det dog galt.

- Det er ekstra irriterende at blive ramt af en skade, når man føler, at det går godt og man er inde i en god rytme og har en god fornemmelse, hver gang man går på banen.

- Det var ikke særlig fedt at følge de seneste landskampe på afstand, og jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme tilbage til Danmark og spille de kampe. Det var meget frustrerende ikke at spille, siger Dolberg.

Under sommerens EM-slutrunde fik han en opblomstring, og han scorede to mål i ottendedelsfinalen mod Wales og et mål i kvartfinalen mod Tjekkiet.

I den kontekst var det seneste landsholdsafbud ekstra ærgerligt for ham, efter at han for en stund lignede Hjulmands førstevalg på landsholdets enlige plads som spidsangriber.

- Nu er der blevet spillet et par kampe uden mig, og vi må se, hvem der bliver valgt til at spille nu, siger Dolberg.

Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius og Jonas Wind er også i spil til pladsen som central angriber.

Lørdag aften klokken 20.45 venter en VM-kvalifikationskamp på udebane mod Moldova. Tirsdag kommer Østrig forbi Parken. Med to sejre indløser Danmark billet til næste års VM-slutrunde i Qatar.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

Kom med ud i en mørk skov ved Polens grænse, få nyt om de rige, og så er der mere fra kommunalvalget til dig, som ikke kan få nok

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Kold luft på Sauntevej: Nu bliver landsretten også blandet ind i strid mellem genboer

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Helsingør For abonnenter

Jobbet der får folk til at køre fra Gedser til Helsingør: - Man skal kunne lide at snakke med mennesker

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Annonce