Annonce
Helsingør

Dommen er faldet: Lejere i Nøjsomhed skal flytte

Tvangsflyttede lejere fra Nøjsomhed har fredag tabt i Retten i Helsingør. Foto: Lars Johannessen
Boliggården opsagde knap 100 familier for at slippe af med omstridt ghettostempel. Nu har lejere, der protesterede mod tvangsflytningerne, tabt sagen i byretten.
Annonce

NØJSOMHED: Retten i Helsingør har fredag slået fast, at en række opsagte lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør skal flytte.

Selv mener de, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven, som Helsingør Dagblad tidligere har beskrevet.

Men Retten i Helsingør afviser, at lejerne er blevet opsagt på et ulovligt grundlag. Lejerne skal derfor flytte fra deres lejligheder senest 1. marts 2021.

Annonce

Første af sin art

Også borgere i andre boligområder - blandt andet Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense - har protesteret mod opsigelse af lejere, salg af almene lejligheder og nedrivning af boligblokke.

Men dommen fra Helsingør er den første af sin art i Danmark.

Oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på, at de skulle flytte ud af deres lejligheder, men 25 husstande protesterede mod at flytte. Det var i januar 2020.

Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier. Tilbage stod otte familier, som boligselskabet Boliggården, der driver Nøjsomhed, trak i retten.

Annonce

Nøjsomhed på ghettoliste

Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste. Det ville Boliggården lave om på, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte. Målet var at ændre sammensætningen af beboere i Nøjsomhed.


Boliggårdens advokat, Henrik Qwist, fastholdt, at opsigelserne var sket på baggrund af praktiske forhold. Lejerne var altså blevet opsagt uden skelen til deres etnicitet


Det skulle ske ved at renovere de berørte lejligheder og give personer over 50 år med arbejde fortrinsret til de nye boliger.

Dommen fredag er afsagt uden retsmøde. Men tidligere på efteråret mødtes boligselskabet, beboerne og sagens advokater i Retten i Helsingør.

Annonce

Ingen diskrimination

I retten argumenterede lejernes advokat for, at boligselskabet havde handlet diskriminerende, da den sendte opsigelsesbreve til næsten 100 husstande.

Advokat Morten Tarp fremførte, at der er tale om en principiel sag, og at ghettoloven i sig selv er diskriminerende.

For at underbygge den påstand henviste advokaten til, at andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er et bærende kriterium i vurderingen af, om et område kan kaldes en ghetto.

Ifølge advokaten bryder ghettoloven både loven om etnisk ligebehandling, Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's konvention om racediskrimination.

Men på den anden side fastholdt Boliggårdens advokat, Henrik Qwist, at opsigelserne var sket på baggrund af praktiske forhold. Lejerne var altså blevet opsagt uden skelen til deres etnicitet.

/ritzau/

Sådan kommer et boligområde på ghettolisten

Målet var at slippe af med ghettostemplet, da boligforeningen Boliggården opsagde en lang række lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Særligt frygtede boligforeningen, at Nøjsomhed ville ende som en såkaldt "hård ghetto" efter i flere år at have været på regeringens ghettoliste.

Men flere familier nægtede at flytte ud, da de i januar 2020 fik at vide, at de var blevet opsagt. Derfor blev de trukket i retten.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på ghettolisten:

  • Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

  1. Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  2. Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.
  3. Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Bølge af positive coronatests: 12 institutioner i Helsingør ramt af smitte

Annonce