Annonce
Helsingør

Donatzky om at være far: "At se dem udvikle sig er det bedste"

- Jeg prøver at give nogle værdier videre - ikke politiske værdier, men mere medmenneskelige værdier. At man møder andre mennesker åbent og fordomsfrit, og at man er nysgerrig i forhold til verden, siger Christian Holm Donatzky. Foto: Lars Johannessen

Hvad er det bedste og det sværeste ved at være far? Helsingør Dagblad har talt med tre kendte helsingoranere om far-rollen.

Annonce

Helsingør: Fredag den 5. juni er det fars dag, og i den anledning har Helsingør Dagblad snakket med tre helsingoranere om at være far - og de glæder og udfordringer, der følger med.

Udover at være byrådsmedlem og ejer af virksomheden History Tours er Christian Holm Donatzky far til Signe på 17 og Anna på 14.

Annonce

Hvad er det bedste ved at være far?

- Det er at se sine børn vokse op. Nu har jeg nogle ret store børn efterhånden, og at se dem udvikle sig i forskellige aldre er det bedste. Den forbindelse man har til dem, ændrer sig også i takt med, at de bliver ældre.

Annonce

Hvad er den største udfordring ved at være far?

- Jeg synes ikke, at der er nogen helt store udfordringer ved at være far, men hvis jeg skulle pege på noget, så må det være, at man også skal omstille sig til de forskellige aldre, ligesom de skal.

Annonce

På hvilke punkter minder du om din egen far?

- Jeg minder om ham på mange måder. Det er svært at fremhæve enkelte ting, men vi har altid lagt meget vægt på at have et stærkt tillidsfuldt forhold far og barn imellem. At man kan stole på hinanden.

Annonce

Hvad vil du gerne give videre som far?

- Jeg prøver at give nogle værdier videre - ikke politiske værdier, men mere medmenneskelige værdier. At man møder andre mennesker åbent og fordomsfrit, og at man er nysgerrig i forhold til verden.

Annonce

Er fars dag vigtig at markere?

- Nej, det synes jeg ikke. Det er vigtigere, at man husker at elske hinanden alle årets 365 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce