Annonce
Sport

Dortmunds målmaskine: De presser mig mod mit ønske

Erling Haaland scorede fredag to mål i en 5-1-sejr over Freiburg i den tyske Bundesliga. Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix
Dortmund kræver svar fra Erling Haaland, og det kan få betydning for, hvor angriberen spiller i næste sæson.

Borussia Dortmunds ombejlede angriber Erling Haaland føler sig presset af sin tyske arbejdsgiver til at træffe et valg omkring fremtiden.

Selv om den 21-årige nordmand har kontrakt frem til sommeren 2024, så vil Dortmund have vished for, at målmaskinen har tænkt sig at blive i klubben i næste sæson.

- I de seneste seks måneder har jeg valgt ikke at sige noget af respekt for Dortmund, men nu er klubben begyndt at lægge pres på for at få mig til at tage en beslutning.

Annonce

- Jeg ønsker kun at spille fodbold, men de presser mig omkring fremtiden, så det betyder, at jeg må træffe et valg snart, siger Erling Haaland til norsk Viaplay.

Angriberen, der fredag scorede to gange i en 5-1-sejr over Freiburg i Bundesligaen, slår fast, at Dortmunds pres er forstyrrende for ham.

Haaland fortæller desuden, at presset kan få betydning for, hvor han spiller i næste sæson.

- Ja. Det er, hvad de ønsker. Så det betyder, at nu kommer der til at ske noget, siger nordmanden.

- Jeg ønsker ikke, at vi skal gøre det nu. Vi er midt i en svær periode med mange kampe. Jeg har fra begyndelsen sagt, at jeg ønsker at fokusere på fodbold, for det er, hvad jeg er bedst til. Men det kan jeg ikke nu, lyder det.

Erling Haaland skiftede til Dortmund fra østrigske RB Salzburg i 2020.

Gennem hele sin karriere har nordmanden scoret masser af mål. I Dortmund er det blevet til 55 scoringer i 56 ligakampe. Derudover har han scoret 15 mål i 13 kampe i Champions League.

Dortmund er placeret på Bundesligaens andenplads tre point bag førerholdet fra Bayern München.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Sport For abonnenter

Først slog han hovedet, så brækkede foden: - I 2022 er det vist min tur med noget medvind

Nordsjælland

Fred, ro og egen sø for 16 millioner kroner: Kendt komiker køber lieberhaveridyl i Tikøb

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Erhverv For abonnenter

Der mangler mails, notater og sms'er: Arbejde for millioner kan være gået til Hørsholm-byggefirma uden skriftlig dokumentation

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Annonce