Annonce
Espergærde

Dusinvis af blomster til minde om afdød elev: - Helt ubeskriveligt at et ungt menneske mister livet

Mindested for den afdøde elev, der blev påkørt af et tog. Foto: Katrine Carøe Wandrup
Et mindre blomsterhav dækker allerede foden af statuen foran Espergærde Gymnasium & HF, efter en elev onsdag mistede livet efter en påkørsel af et tog.

ESPERGÆRDE: - Jeg kan se, at mindestedet bliver brugt helt vildt meget, og at folk bruger det som et sted at mødes i små grupper – selvfølgelig med afstand. Så står de og snakker lidt eller står lidt tid og kigger. Jeg kan se, at det dækker et behov for at mindes, siger rektor på Espergærde Gymnasium, Henrik Boberg Bæch til Helsingør Dagblad.


Det er en enorm sorg. Det er helt ubeskriveligt, når et ungt menneske mister livet, og det er vi selvfølgelig præget af

Henrik Boberg Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium & HF


Ved statuen lå der torsdag middag et lille blomsterhav og lys, som dækkede foden af statuen foran gymnasiet. Et par elever stod foran for at mindes deres kammerat, mens flere var på vej op ad vejen til gymnasiet for at lægge blomster.

- Det er en enorm sorg. Det er helt ubeskriveligt, når et ungt menneske mister livet, og det er vi selvfølgelig præget af, siger rektoren og fortsætter:

- Det er i forvejen svært at drive gymnasie under coronaen, og sorgen har gjort det helt umuligt at gennemføre en del af klasserne online.

Annonce

Hjælp til de unge

Onsdag blev elevens klasse samlet på grund af den ekstraordinære situation. Her fik de at vide, hvad der var sket og samtidig tilbudt psykologisk krisehjælp.

- Psykologen fortalte dem onsdag om, hvordan kroppen reagerer i sådan en situation, så de vidste, at uanset om de blev lammede af sorg eller pludselig kunne have let til latter, så er det hele naturlige reaktioner, som det er helt okay at få, fortæller Henrik Boberg Bæch.

Torsdag var foden af statuen ved Espergærde Gymnasium dækket af buketter og lys til minde om den afdøde elev. Foto: Katrine Carøe Wandrup

Arbejdet med at hjælpe de unge fortsætter, og torsdag blev eleverne endnu en gang samlet for at få en debriefing fra krisepsykologen.

Eleverne fortsætter med krisehjælp i mindre grupper og venner af den afdøde – både fra klassen, fra parallelklasser og tidligere folkeskolekammerater, som går på gymnasiet – bliver tilbudt individuelle forløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Debat

Kvinder, hvem kæmper vi egentlig imod?

Annonce