Det er ikke overraskende, at der i langt de fleste tilfælde skal regnes i millioner, når man er på boligjagt.
Men spørgsmålet er selvfølgelig hvor mange millioner, man er villig til at poste i projektet.
For der er ofte millioner i forskel, når vi ser på de dyreste og billigste udbudte boliger – selv inden for den samme kommune.
Boligsiden har her fremhævet yderpunkterne på de lokale boligmarkeder og viser den aktuelt dyreste og billigste villa til salg i alle af landets kommuner.
Få hus til under 500.00 kroner
Ser vi på, hvor stor forskellen er i pris på de to udbudte huse i hver kommune, er det ikke overraskende, at man i toppen af opgørelsen finder de dyre kommuner som Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal, da det i høj grad er her de virkelig dyre palæer med udsigt til Øresund og kort afstand til København findes, mens Helsingør kommer ind på en fjerdeplads.
Men i de selv samme kommuner findes der også villaer til mere overkommelige priser, som flere købere kan komme i nærheden af. Og derfor bliver prisspændet mellem de to villaer selvsagt også det større.
Ser vi på, hvor stor forskellen er i pris på de to udbudte huse i hver kommune, er det ikke overraskende, at man i toppen af opgørelsen finder de dyre kommuner som Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal, da det i høj grad er her de virkelig dyre palæer med udsigt til Øresund og kort afstand til København findes, mens Helsingør kommer ind på en fjerdeplads
Samtidig er det værd at bemærke, at man i en lang række af landets kommuner faktisk kan købe et hus til under 500.000 kroner, hvis man vel at mærke er indstillet på, at der skal renoveres en del eller bygges et helt ny hus på grunden.
Det gælder typisk i flere af de jyske kommuner, imens man i kommunerne omkring København skal op i millionklassen, selv når man er på udkig efter det billigste hus i kommunen.
Det hele afhænger i al sin enkelthed af hvor meget luksus, der skal være i boligen. Sagt med andre ord, skal den være ekstravagant, eller har man selv mod på at give sig i kast med diverse renoveringsprojekter.
Helsingør Dagblad har tidligere skrevet om kommunens dyreste hus, som er at finde på Gl. Strandvej i Espergærde.
Som det også fremgår af tabellen nedenfor, skal man grave meget dybt i lommerne - men har du pengene, kan du også flytte ind i et decideret palæ med en såkaldt infinitypool, egen badebro, 630 kvadratmeter og 18 værelser med privat parkeringskælder med plads til seks-otte biler. Det kan du læse meget mere om på helsingordagblad.dk.
Se her hvor stort prisspændet i de forskellige kommuner er:
Er du interesseret i at se prisforskellene i alle 98 kommuner, kan du læse mere på boligsiden.dk.