Annonce
Nordsjælland

Dyrkede 'rygetomater' i Langesø: - Det var bare for at få en ekstra skilling til pensionen

Bedst som marihuana-høsten var gået i gang i Langesø dukkede politiet op. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Retten i Helsingør har idømt en 38-årig mand fra Frederiksberg og en 57-årig grundejer fra Tikøb fængselsstraffe for at have drevet marihuana-gartneri i Langesø.

'LANGESØ: - Der var en der spurgte, hvorfor jeg ikke bare begyndte at dyrke rygetomater i baghaven. Der ville ikke ske noget, hvis det blev opdaget, andet end en løftet pegefinger. Det ku' jo ik' gå andet end galt, og det gjorde så osse.

Den 57-årige førtidspensionist med tatoveringerne og det hvide hageskæg virkede ikke direkte sønderknust af skam og bekymring, da han onsdag formiddag opholdt sig på anklagebænken i Retten i Helsingør. Tværtimod.

Det samme kunne siges om hans 38-årige medtiltalte kammerat.

Annonce

Sludrede lystig undervejs

De to anklagede grinede flere gange højlydt og sludrede lystigt med hinanden om motorcykler, EM-fodbold og ishockey under pauserne i sagsbehandlingen. Selv deres sag nåede de at drøfte, inden en af de to retsbetjente greb ind. Under mens den 38-årige blev udspurgt i vidneskranken vekslede han blikke med den 57-årige, som sad omkring tre meter fra ham.


Der var en der spurgte, hvorfor jeg ikke bare begyndte at dyrke rygetomater i baghaven.

Tiltalt i retten



Mændene virkede således til at være fuldstændig afklaret med de forholdsvis alvorlige anklager der var rejst mod dem. De drejede sig om ulovlig dyrkning af hampeplanter - eller "rygetomater", som de kaldes i miljøet - og besiddelse af hash på den 57-åriges grund i Langesø.

Annonce

Hobbybrug

Afgrøderne kastede over 5,6 kilo pot og 8,6 kilo skunk af sig, og de ulovlige stoffer var beregnet til videresalg. Da politiet dukkede op på adressen i sommerhusområdet, beslaglagde betjentene omkring ni kilo marihuana, som stammede fra havens afgrøder.

Den 57-årige sommerhusejer fra Langesø forklarede, at han gerne ville supplere sin førtidspension med en ekstra skilling. Der var mest tale om lidt hobbyhavebrug for ham, og han havde fået sin 38-årige kammerat om at hjælpe sig med dyrkningen af hampeplanter hen over foråret og sommeren sidste år.

Annonce

Hashduften bredte sig i kvarteret

Det gik over al forventning, selv om fremstillingsfaciliteterne og dyrkningsprocesserne i Langesø blev anset for relativt primitive. Der steg dog en livlig duft op fra haven, og ejeren blev til sidst meldt til politiet som slog til og rykkede langt over 300 hampeplanter op under det uventede besøg i august 2020.

Mændene kunne kende sig skyldige i det væsentligste, og en enig domsmandsret idømte den 57-årige fem måneders betinget fængsel og den 38-årige 10 måneder, hvor af de syv blev gjort betinget.

Han har siddet varetægtsfængslet siden april, da han også var tiltalt for at have været i besiddelse af 396 gram hash i sit hjem og for at have overdraget to kilo skunk og fem kilo hash til en beboer på en adresse i Brøndby.

Begge mænd modtog dommen, og efter retssagen blev de løsladt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce