Annonce
Helsingør

Efter kritik: Kronborg slår publikums-rekord

Kronborg Helsingør. Foto: Lars Johannessen.
Midt i flere kulturpersonligheders kritik af Kronborg slår Unescos verdensberømte kulturarv i Helsingør daglige publikumsrekorder i corona-sommeren.
Annonce

TURISME:  - Se mor, siger en lille pige, og hiver sin mor i hånden.

Pigen stirrer med beundring op på kvinden, hun og hendes mor lige har mødt her midt i gården på Kronborg Slot.  Iklædt sin farvestrålende, kæmpemæssige silkekjole med brede skuldre, kvaster, bånd, hat og indsnørret liv bliver oplevelsen for den lille pige fuldkommen, da den dronningeklædte person pludselig begynder at tale til hende.

Det er et stort øjeblik i den lille piges liv.

Hun og hendes mor er blandt de flere tusinder, der i disse dage besøger Kronborg og er med til at slå slottets besøgsrekord i år.

Annonce

Kritik af Kronborg

Kritikken er ellers regnet ned over Kronborg den seneste tid, hvor kulturpersonligheder finder Kronborg kedelig, og hvor designeren, blandt andet bag vikingeudstillingen på Nationalmuseet, Jim Lyngvild ville, som han siger til Berlingske, "fyre teatertruppen på stedet og droppe fortællingen om Hamlet".

Alligevel er der jubel på slottet i Helsingør, som bærer Unescos blåstempling som verdenskulturarv.

De udklædte skuespillere, der går rundt på Kronborg, er populære. Foto: Lars Johannessen.

- Vi slår den ene publikumsrekord efter den anden. Det er virkelig godt og meget skønt, fortæller Nikki Jeffries, kommunikations- og marketingansvarlig for Kronborg Slot.


- Vi slår den ene publikumsrekord efter den anden. Det er virkelig godt og meget skønt,

Nikki Jeffries, Kronborg.


Mens Kronborg må spejde langt efter tusinder af udenlandske turister i år på grund af coronapandemien, så er danskerne til gengæld blevet flittige gæster både inde på slottet og ude omkring på voldanlægget.

Onsdag besøgte ca. 2000 gæster Kronborg, og det besøgstal slog rekorden, som tirsdagen ellers var indehaver af.

- Nok ligger besøgstallet på denne onsdag 14 procent lavere end på samme dato sidste år, hvor vi ikke havde corona. Men taget i betragtning, at 80 procent af vores gæster under normale omstændigheder om sommeren er fra udlandet, så ser dette besøgstal rigtig flot ud, siger Nikki Jeffries.

Annonce

Børnefamilier

Det er især børnefamilier, der denne sommer finder vej til Kronborg. Et segment, som slottets ledelse lige fra begyndelsen af coronakrisen regnede med at få besøg af.

- Lige da alt lukkede ned ved coronaens begyndelse, gik vi med det samme i gang med at ændre hele vores koncept, så det taler mest muligt til børn. Skuespillerne agerer anderledes, og det er blevet en stort hit at skuespillerne, udskældt som historiens figurer, går hen og taler med børnene. Det skaber en masse glade gæster, fortæller Nikki Jeffries.

Kritikken skærer i hjertet hos de ansatte på Kronborg. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

Skærer i hjertet

Hun lægger ikke skjul på, at den seneste tids kritik af Kronborgs indhold ikke er gået ubemærket hen over hovederne på de ansatte.

Som Helsingør Dagblad i en tidligere artikel har skrevet, er slotschef Mikael Rasmus Nielsen, også enig med Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen i nogle af hendes kritikpunkter.

- Vi arbejder hele tiden efter at gøre slottet bedre, og det tager tid, har han udtalt til Helsingør Dagblad.

Ifølge Anne Sophia Hermansen ligner Kronborg dødsboet efter Dracula.

Annonce

Kongerne skal regere

Og designeren Jim Lyngvild mener, at Hamlet skal sparkes hen i et hjørne, og at de danske konger atter skal regere på en af Danmarks stolte renæssanceperler, Kronborg i Helsingør.

I stedet ville han, ifølge Berlingske, bede 30 danske kunstnere komme med deres bud på, hvordan danske konger som Erik Ejegod og Erik Klipping så ud.

- Kritikken skærer da lidt i hjertet. Men vi arbejder videre med vores strategi for Kronborgs fremtid, siger Nikki Jeffries.

Sommerrabat på Kronborg

Kronborg Slot tilbyder lige som en lang række andre museer og seværdigheder i landet denne sommer rabat på entreprisen.

Frem til den 9. august koster det for en voksen kr 72,50 at komme ind på Kronborg. For børn under 18 år er det gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: DBU udviser ikke loyalitet

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Helsingør

De frivillige er uundværlige

Annonce