VACCINATION: - Der har været meget kritik, men så synes jeg også, det skal frem, når noget er godt.
Sådan lyder budskabet fra 89-årige Kell Normann fra Ålsgårde, efter at han torsdag blev vaccineret mod corona i Helsingør Hallen.
For Kell Normann var oplevelsen så god, at han gerne vil dele den med mange. Først og fremmest er han imponeret over den venlighed, han oplevede hele vejen i forløbet.
Kell NormannAlle var simpelthen så søde
- Det var en dejlig oplevelse, og alt, simpelthen alt, fungerede, som det skulle. Folk var så søde, og selv om de havde mundbind på, så smilede de virkelig med øjnene, fortæller Kell Normann.
Kell Normann hører til gruppen af særligt udsatte borgere, der helst ikke skal bevæge sig for langt for at blive vaccineret. Han og 229 andre borgere blev derfor torsdag vaccineret i Helsingør Hallen i stedet for at skulle have været i Hillerød.
Det var Helsingør Kommune, der løste opgaven,og det gjorde de, efter Kell Normanns opfattelse, perfekt. Lige fra han blev kontaktet og blev hentet til vaccinationen i hallen og det efterfølgende hvil.
- Alle var simpelthen så søde, slår Kell Normann endnu en gang fast.