Annonce
Erhverv

Efter næsten fem måneders nedlukning: Gæsterne bestormer strandhotellet

- Det har været en helt vild, frustrerende og uvirkelig tid under den lange nedlukning, siger Michael Lauritsen, direktør på Marienlyst Strandhotel. Foto: Lars Johannessen
- Vi har travlt. Det hele er en smule kaotisk. Men vi bliver klar, siger Michael Lauritsen, direktør på Marienlyst Strandhotel.

GENÅBNING: - Det vigtigste, vi har her, er vores medarbejdere. Jeg ved, at vi sammen med dem kan bringe det hele godt i gang igen.


Vi har været de facto lukkede. For selv om vi som hotel har måttet holde åbent, så lukkede man jo vores spa-afdeling, vores restauranter og bar.

Direktør Michael Lauritsen, Marienlyst Strandhotel


Annonce

Efter omtrent fem måneders nedlukning er direktør Michael Lauritsen ved at gøre klar til at åbne Marienlyst Strandhotel.  Fredag klokken 8 åbnes dørene. Og direktøren lægger ikke skjul på, at situationen lige nu er lettere kaotisk.

Pænt støvet køkken

Corona-nedlukningen har hotellet nemlig benyttet til at få udført dele af den store tilbygning af den nye værelsesfløj.

- Da regeringen pludselig besluttede at fremskynde genåbningen af restauranter, som oprindeligt skulle finde sted den 6. maj, så fik vi meget travlt ikke mindst i køkkenet. Her er vi i forbindelse med den nye tilbygning ved at få lavet nyt tag og køkkenet er derfor pænt støvet. Men vi kan garantere, at køkkenet bliver fuldstændig rent og står helt klar til på fredag, en uge før planlagt, forsikrer Michael Lauritsen.

Annonce

Blå armbånd

Restriktioner vil der fortsat være en del af på hotellet ifølge de gældende regler, som regeringen melder ud.

For eksempel kan man som hotelgæst ikke uden videre gå fra sit værelse til et uanmeldt besøg i baren.

- Her skal man reservere og melde sin ankomst en halv time, før man kommer ind i baren. Vi har fået lavet blå armbånd til alle med coronapas på hotellet. Så behøver man ikke at blive kontrolleret, når man går med armbåndet synligt. Det kan ikke tages af, kun klippes af, fortæller Michael Lauritsen.

Snart er Marienlyst Strandhotel i Helsingør oppe på en høj belægning igen efter genåbningen. Foto: Lars Johannessen.

Allerede nu kan hotellet se frem til en belægning på op imod 70 til 80 procent fra omkring den 6. maj, der tidligere var meldt ud som genåbnings-dato.

- På fredag begynder vi på halv kraft. Halvdelen af de ansatte er kaldt ind og vi ligger på et lavere niveau de første ca. 14 dage. Gradvis tuner vi op for gæster og medarbejdere og har planlagt at forlade lønkompensationen den 6. maj, fortæller Michael Lauritsen, der dog ikke lægger skjul på, at den lange nedlukning har været "helt vild, uvirkelig og "frustrerende".

- Den har heller ikke givet mening hele tiden. Vi har været de facto lukkede. For selv om vi som hotel har måttet holde åbent, så lukkede man jo vores spa-afdeling, vores restauranter og bar. Derfor traf vi beslutningen om at holde hele hotellet lukket. Det har kostet os ca. 100.000 kroner om dagen, siger Michael Lauritsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Annonce